Mathilde Æbles historie og anvendelse
Mathilde Æble stammer oprindeligt fra Danmark fra Langeland fra Rifbjerg på Langeland .
Mathilde Æble er en fri bestøvning af Keswick Codlin x Bismarck dannet 1913.
Mathilde Æble er kendt i Danmark siden 1933. Sorten er eller har været lidt dyrket.
Sorten er sidst anbefalet til dyrkning i Danmark i år 1951.
Mathilde Æble er eller har været egnet til dyrkning i erhverv.
Mathilde Æble gror på Pometet. Sorten kan også ses på: Gl. Estrup.
Træet
Udbyttet er stort.
Sorten er meget robust mod æbleskurv, meget robust mod æblemeldug og meget robust mod æblekræft.
Mathilde Æble blev i perioden 2006-2009 bedømt under usprøjtede forhold. Mathilde Æble fik skurvangreb på ganske få blade, skurvangreb på ganske få æbler, ingen æblekræft på grenene, ingen meldugangrebne skud, sodplet/flueplet på næsten halvdelen af frugterne og ingen skud med røde lus.
Blomsterknopperne sidder overvejende på efterårsskud/ældre grene.
Blomsterfarven i ballonstadiet er mørkrosa. Selve blomstringen er middeltidlig.
Blomsterne er middelstore med blomsterblade, der rører hinanden.
Sorten er diploid og har følgende selv-sterilitetsalleler 1/16b.
Æblets kvalitet og sæson
Æblets sæson er middeltidlig, det er spisemodent fra september/oktober.
Mathilde Æble er høstmoden middeltidligt (sidste halvdel af september).
Æblet har et over middel attraktivt ydre.
Kødet er meget saftigt med svag sødme, stærk syrlighed og ingen eller svag aroma.
Æblet har stor tendens til stødskader.
Smagen af Mathilde Æble vurderes samlet som mindre god.
Æblets ydre
Æblet er stort med en længde på 74 mm og en diameter på 84 mm, målt på det bredeste sted.
Formen er fladrund konisk og lidt asymmetrisk.
Æblets grundfarve er grøn . Dækfarven er rød.
Dækfarven dækker ca. 75 % af æblet. Æblets dækfarve er jævn med tydelige striber.
Skrællens overflade er vokset.
Lenticellernes farve virker hvide i forhold til grundfarven og hvide/lysebrune i forhold til dækfarven.
Stilken er meget lang og middel tyk, ca. 21 mm lang og ca. 2,8 mm tyk.
Stilkgruben er dyb, uden rust.
Bægerhulen er middeldyb, og bægeret er middelstort og halvåbent/åbent.
Der er svage ribber omkring bægeret.
Æblets indre
Når æblet er gennemskåret fra blomst til stilk kan man se følgende karakterer:
Bægerrøret er konisk eller skålformet og støvtrådene er placeret midt i bægeret.
De grønne linjer om kernehuset slutter ved bunden af bægerrøret og er adskilte/slutter øverst på bægerrøret/slutter midt på bægerrøret.
Kernehusets diameter er ca. 29 mm. Kernehuset udgør ca. 0,34 af hele æblets diameter.
Kernerne er brune og middelstore.
Skrællen er middeltyk. Frugtkødet har en grønlig farve.
Kødet er middelfast med en grov struktur.
Kødet har stærk tendens til brunfarvning efter overskæring.
|
)
)
)
)
)
)
)
)
)