Marselisborg Sommeræbles historie og anvendelse
Marselisborg Sommeræble stammer oprindeligt fra Danmark fra Region Midtjylland fra Marselisborg ved Aarhus .
Sorten kendes også under synonymerne Marselisborg store Sommeræble.
Marselisborg Sommeræble er en frøplante dannet 1850.
Marselisborg Sommeræble er kendt i Danmark siden 1877. Sorten er eller har været meget lidt eller slet ikke dyrket.
Sorten er sidst anbefalet til dyrkning i Danmark i år 1926.
Marselisborg Sommeræble gror på Pometet. Sorten kan også ses på: Gl. Estrup/Randers Regnskov.
Træet
Sorten er robust mod æbleskurv, følsom for æblemeldug og meget robust mod æblekræft.
Marselisborg Sommeræble blev i perioden 2006-2009 bedømt under usprøjtede forhold. Marselisborg Sommeræble fik skurvangreb på omtrent 25 % af bladene, ingen skurvangreb på æblerne, ingen æblekræft på grenene, meldugangreb på lidt færre end halvdelen af skuddene, ingen sodplet/flueplet og ingen skud med røde lus.
Blomsterknopperne sidder overvejende på ældre grene.
Blomsterfarven i ballonstadiet er mørkrosa. Selve blomstringen er tidlig.
Blomsterne er små med blomsterblade, der er overlappende.
Sorten er diploid og har følgende selv-sterilitetsalleler 10/24.
Æblets kvalitet og sæson
Æblets sæson er meget tidlig, det er spisemodent fra juli.
Marselisborg Sommeræble er høstmoden ekstremt tidligt (slutningen af juli).
Æblet har et middel attraktivt ydre.
Kødet er middel saftigt med middel sødme, stærk syrlighed og ingen eller svag aroma.
Æblet har stor tendens til stødskader.
Smagen af Marselisborg Sommeræble vurderes samlet som middel god.
Æblets ydre
Æblet er middelstort
Formen er aflang og symmetrisk.
Æblets grundfarve er grøngul. Dækfarven er rød.
Dækfarven dækker ca. 75 % af æblet. Æblets dækfarve er svag med tydelige striber.
Skrællens overflade er fedtet.
Der er kun få/nogle lenticeller. Lenticellerne er store.
Eventuelle ringe rundt om lenticellerne virker grønne i forhold til grundfarven
Æblets indre
Når æblet er gennemskåret fra blomst til stilk kan man se følgende karakterer:
Bægerrøret er tragtformet og støvtrådene er placeret midt i bægeret.
De grønne linjer om kernehuset slutter midt på bægerrøret.
Kernerne er beige og middelstore.
Skrællen er middeltyk. Frugtkødet har en grønlig farve.
Kødet er middelfast med en fin struktur.
Kødet har middel tendens til brunfarvning efter overskæring.
|
)
)
)
)
)
)
)
)
)