Løgæbles historie og anvendelse
.
Løgæble er en frøplante dannet før 1653.
Løgæble er kendt i Danmark siden 1795. Sorten er eller har været lidt dyrket.
Sorten er sidst anbefalet til dyrkning i Danmark i år 1936.
Løgæble er eller har været egnet til dyrkning i erhverv.
Løgæble gror på Pometet. Sorten kan også ses på: Randers Regnskov/Blomstergårdens Pomet.
Træet
Udbyttet er middelstort.
Sorten er meget robust mod æbleskurv, meget robust mod æblemeldug og robust mod æblekræft.
Løgæble blev i perioden 2006-2009 bedømt under usprøjtede forhold. Løgæble fik skurvangreb på ganske få blade, skurvangreb på ganske få æbler, æblekræftangreb på omtrent 25 % af grenene, meldugangreb på ganske få skud, ingen sodplet/flueplet og ingen skud med røde lus.
Blomsterknopperne sidder overvejende på efterårsskud.
Blomsterfarven i ballonstadiet er mørkrosa. Selve blomstringen er middeltidlig/sen.
Blomsterne er middelstore med blomsterblade, der rører hinanden.
Sorten er diploid og har følgende selv-sterilitetsalleler 3/40.
Æblets kvalitet og sæson
Æblets sæson er middeltidlig, det er spisemodent fra september/oktober.
Løgæble er høstmoden tidligt til middeltidligt (første halvdel af september).
Æblet har et meget lidt attraktivt ydre.
Kødet er tørt med middel sødme, middel syrlighed og ingen eller svag aroma. Smager lidt af stikkelsbær.
Æblet har lille tendens til stødskader.
Smagen af Løgæble vurderes samlet som middel god.
Æblets ydre
Æblet er lille til middel med en længde på 40 mm og en diameter på 57 mm, målt på det bredeste sted.
Formen er flad/fladrund og symmetrisk.
Æblets grundfarve er gul. Dækfarven er rød.
Dækfarven dækker ca. 50 % af æblet. Æblets dækfarve er helt jævn.
Skrællens overflade er rusten.
Der er nogle lenticeller. Lenticellerne er middelstore.
Lenticellernes farve virker brune i forhold til grundfarven og lysebrune i forhold til dækfarven.
og violette i forhold til dækfarven.
Stilken er lang og tynd, ca. 15 mm lang og ca. 1,8 mm tyk.
Stilkgruben er middeldyb, med meget rust.
Bægerhulen er flad/dyb, og bægeret er middelstort/bredt og halvåbent.
Der er ingen eller meget svage ribber omkring bægeret.
Æblets indre
Når æblet er gennemskåret fra blomst til stilk kan man se følgende karakterer:
Bægerrøret er tragtformet/konisk eller skålformet og støvtrådene er placeret lavt/midt i bægeret.
De grønne linjer om kernehuset slutter ved bunden af bægerrøret og er adskilte/slutter øverst på bægerrøret/slutter midt på bægerrøret.
Kernehusets diameter er ca. 16 mm. Kernehuset udgør ca. 0,28 af hele æblets diameter.
Kernerne er brune og store.
Skrællen er middeltyk. Frugtkødet har en gullig farve.
Kødet er fast med en grov struktur.
Kødet har ingen tendens til brunfarvning efter overskæring.
|
)
)
)
)
)
)
)
)
)
)