Koldemosegårds historie og anvendelse
Koldemosegård stammer oprindeligt fra Danmark fra Sjælland fra Koldemosegård Sorø .
Sorten kendes også under synonymerne Rød Vinter Pearmain.
Koldemosegård er en frøplante dannet 1890.
Koldemosegård er kendt i Danmark siden 1913. Sorten er eller har været lidt dyrket.
Sorten er sidst anbefalet til dyrkning i Danmark i år 1953.
Koldemosegård er eller har været egnet til dyrkning i erhverv/haver.
Æblet bruges som madæble.
Koldemosegård gror på Pometet. Sorten kan også ses på: Gl. Estrup.
Træet
Sorten er følsom for æbleskurv, meget robust mod æblemeldug og meget robust mod æblekræft.
Koldemosegård blev i perioden 2006-2009 bedømt under usprøjtede forhold. Koldemosegård fik skurvangreb på lidt færre end halvdelen af bladene, skurvangreb på lidt færre end halvdelen af æblerne, ingen æblekræft på grenene, meldugangreb på ganske få skud, sodplet/flueplet på halvdelen af frugterne og ingen skud med røde lus.
Blomsterknopperne sidder overvejende på ældre grene.
Blomsterfarven i ballonstadiet er mørkrosa/mørklilla. Selve blomstringen er middeltidlig.
Blomsterne er store med blomsterblade, der er overlappende.
Sorten er diploid og har følgende selv-sterilitetsalleler 2/3.
Æblets kvalitet og sæson
Æblets sæson er meget sen, det er spisemodent fra januar.
Koldemosegård er høstmoden sent (sidste halvdel af oktober).
Æblet har et middel attraktivt ydre.
Kødet er middel saftigt med svag sødme, middel syrlighed og ingen eller svag aroma.
Kødet har en dårlig bismag.
Æblet har lille tendens til stødskader.
Smagen af Koldemosegård vurderes samlet som mindre god.
Æblets ydre
Æblet er middel til stort med en længde på 59 mm og en diameter på 65 mm, målt på det bredeste sted.
Formen er rund og lidt asymmetrisk.
Æblets grundfarve er grøn . Dækfarven er mørkelilla.
Dækfarven dækker ca. 75 % af æblet. Æblets dækfarve er helt jævn/jævn med svage striber.
Skrællens overflade er glat.
Lenticellerne er små/store.
Lenticellernes farve virker lysebrune i forhold til grundfarven og hvide/lysebrune i forhold til dækfarven.
Stilken er meget lang og middel tyk, ca. 25 mm lang og ca. 2,3 mm tyk.
Stilkgruben er middeldyb, med noget rust.
Bægerhulen er middeldyb/flad/dyb, og bægeret er middelstort og halvåbent/lukket.
Der er ingen eller meget svage ribber omkring bægeret.
Æblets indre
Når æblet er gennemskåret fra blomst til stilk kan man se følgende karakterer:
Bægerrøret er konisk eller skålformet og støvtrådene er placeret midt i bægeret.
De grønne linjer om kernehuset slutter midt på bægerrøret.
Kernehusets diameter er ca. 26 mm. Kernehuset udgør ca. 0,40 af hele æblets diameter.
Kernerne er mørkebrune og store.
Skrællen er tyk. Frugtkødet har en gullig farve.
Kødet er middelfast med en middel fin struktur.
Kødet har middel tendens til brunfarvning efter overskæring.
|
)
)
)
)
)
)
)
)