Jarnaks historie og anvendelse
Jarnak stammer oprindeligt fra Holland .
Sorten kendes også under synonymerne Borgherre.
Jarnak er en frøplante dannet før 1788.
Sorten er eller har været meget lidt eller slet ikke dyrket.
Jarnak gror på Pometet. Sorten kan også ses på: Blomstergårdens Pomet/Gl. Estrup.
Træet
Udbyttet er middelstort.
Blomsterknopperne sidder overvejende på efterårsskud/ældre grene.
Blomsterfarven i ballonstadiet er mørkrosa. Selve blomstringen er middeltidlig.
Blomsterne er middelstore med blomsterblade, der rører hinanden.
Sorten er triploid og har følgende selv-sterilitetsalleler 1/3/4.
Æblets kvalitet og sæson
Æblets sæson er middeltidlig, det er spisemodent fra september/oktober.
Jarnak er høstmoden middeltidligt (sidste halvdel af september).
Æblet har et kun lidt attraktivt ydre.
Kødet er middel saftigt med middel sødme, middel syrlighed og megen aroma.
Smagen af Jarnak vurderes samlet som middel god.
Æblet har en middel holdbarhed.
Æblets ydre
Æblet er stort med en længde på 71 mm og en diameter på 83 mm, målt på det bredeste sted.
Formen er rund/fladrund og symmetrisk.
Æblets grundfarve er gul. Dækfarven er orange.
Dækfarven dækker ca. 25 % af æblet. Æblets dækfarve er svag med tydelige striber.
Skrællens overflade er ujævn.
Der er nogle lenticeller. Lenticellerne er middelstore.
Lenticellernes farve virker brune i forhold til grundfarven og lysebrune i forhold til dækfarven.
Stilken er lang og middel tyk, ca. 18 mm lang og ca. 2,4 mm tyk.
Stilkgruben er middeldyb, med noget rust.
Der er ingen eller meget svage ribber omkring bægeret.
Æblets indre
Når æblet er gennemskåret fra blomst til stilk kan man se følgende karakterer:
Kernehuset er hjerteformet. Skærer man æblet på tværs vil kernehusets tværsnit være halvåbent.
Kernehusets diameter er ca. 28 mm. Kernehuset udgør ca. 0,34 af hele æblets diameter.
Kernerne er rødbrune og store.
Skrællen er tynd. Frugtkødet har en hvid farve.
Kødet har svag tendens til brunfarvning efter overskæring.
|
)
)
)
)