Høve Reinets historie og anvendelse
Høve Reinet stammer oprindeligt fra Danmark fra Sjælland fra Høve ved Dalmose i Sydvestsjælland .
Sorten kendes også under synonymerne Høveæble.
Høve Reinet er en frøplante dannet 1870.
Høve Reinet er kendt i Danmark siden 1935. Sorten er eller har været noget dyrket.
Sorten er sidst anbefalet til dyrkning i Danmark i år 1962.
Høve Reinet er eller har været egnet til dyrkning i erhverv/haver.
Æblet bruges som madæble.
Høve Reinet gror på Pometet. Sorten kan også ses på: Gl. Estrup/Blomstergårdens Pomet.
Træet
Træet har en kraftig, hængende vækst.
Udbyttet er stort/middelstort.
Sorten er meget robust mod æbleskurv, meget robust mod æblemeldug og meget robust mod æblekræft.
Høve Reinet blev i perioden 2006-2009 bedømt under usprøjtede forhold. Høve Reinet fik skurvangreb på ganske få blade, skurvangreb på omtrent 25 % af æblerne, æblekræftangreb på ganske få grene, meldugangreb på ganske få skud, ingen sodplet/flueplet og ingen skud med røde lus.
Blomsterknopperne sidder overvejende på efterårsskud.
Blomsterfarven i ballonstadiet er mørkrosa. Selve blomstringen er middeltidlig/tidlig.
Blomsterne er store med blomsterblade, der rører hinanden.
Sorten er diploid og har følgende selv-sterilitetsalleler 1/16b.
Æblets kvalitet og sæson
Æblets sæson er meget sen, det er spisemodent fra januar.
Høve Reinet er høstmoden middel til sent (første halvdel af oktober)/middeltidligt (sidste halvdel af september).
Æblet har et middel/kun lidt attraktivt ydre.
Kødet er middel saftigt/meget saftigt med svag/middel sødme, middel syrlighed og ingen eller svag/nogen aroma.
Indhold af syre i mosten er 0,79 %.
Indhold af sukker i mosten er 13,5 %.
Æblet har middel tendens til stødskader.
Smagen af Høve Reinet vurderes samlet som middel god/god.
Æblet har en meget lang holdbarhed.
Æblets ydre
Æblet er meget stort/stort til meget stort med en længde på 73 mm og en diameter på 86 mm, målt på det bredeste sted.
Formen er rund konisk/konisk og lidt asymmetrisk.
Æblets grundfarve er grøngul. Dækfarven er orange.
Dækfarven dækker ca. 25 % af æblet. Æblets dækfarve er helt jævn.
Skrællens overflade er fedtet/rusten.
Lenticellernes farve virker lysebrune/brune i forhold til grundfarven og hvide/brune i forhold til dækfarven.
Stilken er lang og tyk, ca. 18 mm lang og ca. 3,2 mm tyk.
Stilkgruben er dyb, med meget rust.
Bægerhulen er dyb, og bægeret er middelstort og halvåbent/åbent.
Der er svage ribber omkring bægeret.
Æblets indre
Når æblet er gennemskåret fra blomst til stilk kan man se følgende karakterer:
Bægerrøret er tragtformet/konisk eller skålformet og støvtrådene er placeret midt/lavt i bægeret.
De grønne linjer om kernehuset slutter midt på bægerrøret.
Kernehuset er hjerteformet/løgformet. Skærer man æblet på tværs vil kernehusets tværsnit være halvåbent.
Kernehusets diameter er ca. 29 mm. Kernehuset udgør ca. 0,33 af hele æblets diameter.
Kernerne er rødbrune og middelstore.
Skrællen er middeltyk. Frugtkødet har en gullig farve.
Kødet er middelfast med en middel fin/grov struktur.
Kødet har svag/ingen tendens til brunfarvning efter overskæring.
|
)
)
)
)
)
)
)
)
)
)
)