Holsteiner Coxs historie og anvendelse
Holsteiner Cox stammer oprindeligt fra Tyskland fra Schleswig-Holstein .
Sorten kendes også under synonymerne Holstein, Holstein Cox, Holsteiner Gelber Cox, Vahldiks Cox III.
Holsteiner Cox er en fri bestøvning af Cox Orange x ? dannet 1920.
Sorten er eller har været noget dyrket.
Sorten er sidst anbefalet til dyrkning i Danmark i år 2007.
Holsteiner Cox er eller har været egnet til dyrkning i erhverv/haver.
Æblet bruges som madæble/til most/cider/som spiseæble.
Holsteiner Cox gror på Pometet. Sorten kan også ses på: Blomstergårdens Pomet.
Træet
Træet har en kraftig, bredkronet vækst.
Udbyttet er stort.
Holsteiner Cox blev i årene 1997 og 1999 bedømt under usprøjtede forhold i Sydtyskland. Holsteiner Cox fik ingen skurv på æblerne, skurvangreb på få blade og meldugangreb på lidt mere end halvdelen af skuddene.
Blomsterfarven i ballonstadiet er mørkrosa. Selve blomstringen er tidlig/middeltidlig.
Blomsterne er store med blomsterblade, der er overlappende.
Sorten er triploid og har følgende selv-sterilitetsalleler 4/5/9.
Æblets kvalitet og sæson
Æblets sæson er sen, det er spisemodent fra november/december.
Holsteiner Cox er høstmoden sent (sidste halvdel af oktober).
Æblet har et middel/over middel attraktivt ydre.
Kødet er middel saftigt/meget saftigt med megen/middel sødme, middel/svag syrlighed og megen/nogen aroma.
Indhold af syre i mosten er 0,70 %.
Indhold af sukker i mosten er 14,2 %.
Æblet har lille tendens til stødskader.
Smagen af Holsteiner Cox vurderes samlet som meget god/god.
Æblet har en lang holdbarhed.
Æblets ydre
Æblet er stort med en længde på 67/68 mm og en diameter på 77/74 mm, målt på det bredeste sted.
Formen er rund konisk/konisk og lidt asymmetrisk.
Æblets grundfarve er grøngul. Dækfarven er orange.
Dækfarven dækker ca. 50 % af æblet. Æblets dækfarve er helt jævn/jævn med svage striber.
Skrællens overflade er rusten.
Lenticellernes farve virker hvide i forhold til grundfarven og hvide/brune i forhold til dækfarven.
Eventuelle ringe rundt om lenticellerne virker lyse /grønne i forhold til grundfarven og brune i forhold til dækfarven.
Stilken er lang og tyk, ca. 16 mm lang og ca. 3,1 mm tyk.
Der er opsvulmet stilk.
Stilkgruben er middeldyb, med noget rust.
Bægerhulen er middeldyb/flad, og bægeret er middelstort/bredt og åbent.
Der er ingen eller meget svage ribber omkring bægeret.
Æblets indre
Når æblet er gennemskåret fra blomst til stilk kan man se følgende karakterer:
Bægerrøret er tragtformet/konisk eller skålformet og støvtrådene er placeret midt/lavt/højt i bægeret.
De grønne linjer om kernehuset slutter ved bunden af bægerrøret og er adskilte/slutter midt på bægerrøret.
Kernehuset er hjerteformet. Skærer man æblet på tværs vil kernehusets tværsnit være åbent/halvåbent.
Kernehusets diameter er ca. 28/40 mm. Kernehuset udgør ca. 0,37/0,53 af hele æblets diameter.
Kernerne er brune og middelstore.
Skrællen er middeltyk. Frugtkødet har en gullig farve.
Kødet er fast/middelfast med en grov/middel fin struktur.
Kødet har ingen/middel tendens til brunfarvning efter overskæring.
|
)
)
)
)
)
)
)
)