Herschendsgaves historie og anvendelse
Herschendsgave stammer oprindeligt fra Danmark fra Region Midtjylland fra Horsens .
Herschendsgave er en frøplante dannet 1850.
Herschendsgave er kendt i Danmark siden 1877. Sorten er eller har været meget lidt eller slet ikke dyrket.
Sorten er sidst anbefalet til dyrkning i Danmark i år 1951.
Herschendsgave er eller har været egnet til dyrkning i erhverv.
Herschendsgave gror på Pometet. Sorten kan også ses på: Gl. Estrup/Blomstergårdens Pomet.
Træet
Udbyttet er middelstort.
Sorten er robust mod æbleskurv, meget robust mod æblemeldug og meget robust mod æblekræft.
Herschendsgave blev i perioden 2006-2009 bedømt under usprøjtede forhold. Herschendsgave fik skurvangreb på omtrent 25 % af bladene, ingen skurvangreb på æblerne, ingen æblekræft på grenene, ingen meldugangrebne skud, ingen sodplet/flueplet og ingen skud med røde lus.
Blomsterknopperne sidder overvejende på efterårsskud.
Blomsterfarven i ballonstadiet er lysrosa. Selve blomstringen er middeltidlig.
Blomsterne er små med blomsterblade, der er frie.
Sorten er diploid og har følgende selv-sterilitetsalleler 9/40.
Æblets kvalitet og sæson
Æblets sæson er middeltidlig, det er spisemodent fra september/oktober.
Herschendsgave er høstmoden middeltidligt (sidste halvdel af september).
Æblet har et kun lidt attraktivt ydre.
Kødet er meget saftigt med middel sødme, middel syrlighed og ingen eller svag aroma.
Æblet har middel tendens til stødskader.
Smagen af Herschendsgave vurderes samlet som middel god.
Æblets ydre
Æblet er lille til middel med en længde på 56 mm og en diameter på 58 mm, målt på det bredeste sted.
Formen er rund konisk/konisk og lidt asymmetrisk.
Æblets grundfarve er grøngul. Dækfarven er rød.
Dækfarven dækker ca. 25 % af æblet. Æblets dækfarve er svag med tydelige striber.
Skrællens overflade er vokset.
Lenticellernes farve virker hvide i forhold til grundfarven og røde i forhold til dækfarven.
Eventuelle ringe rundt om lenticellerne virker lyse /grønne i forhold til grundfarven og lyse i forhold til dækfarven.
Stilken er lang og middel tyk, ca. 16 mm lang og ca. 2,3 mm tyk.
Stilkgruben er middeldyb, uden rust.
Bægerhulen er flad/middeldyb, og bægeret er middelstort/smalt og lukket/halvåbent.
Der er svage ribber omkring bægeret.
Æblets indre
Når æblet er gennemskåret fra blomst til stilk kan man se følgende karakterer:
Bægerrøret er tragtformet og støvtrådene er placeret højt i bægeret.
De grønne linjer om kernehuset slutter øverst på bægerrøret.
Kernehusets diameter er ca. 20 mm. Kernehuset udgør ca. 0,34 af hele æblets diameter.
Kernerne er rødbrune og små.
Skrællen er tynd. Frugtkødet har en grønlig farve.
Kødet er middelfast med en middel fin struktur.
Kødet har stærk tendens til brunfarvning efter overskæring.
|
)
)
)
)
)
)
)
)
)
)
)