Hermans historie og anvendelse
Herman stammer oprindeligt fra Danmark fra Sjælland fra Kalundborg .
Sorten kendes også under synonymerne Hermannsæble.
Herman er en frøplante af Flaskeæble x ? dannet 1880.
Herman er kendt i Danmark siden 1880. Sorten er eller har været lidt dyrket.
Sorten er sidst anbefalet til dyrkning i Danmark i år 1953.
Herman er eller har været egnet til dyrkning i erhverv.
Æblet bruges som spiseæble.
Herman gror på Pometet. Sorten kan også ses på: Gl. Estrup/Blomstergårdens Pomet.
Træet
Udbyttet er stort.
Sorten er meget robust mod æbleskurv, meget robust mod æblemeldug og meget robust mod æblekræft.
Herman blev i perioden 2006-2009 bedømt under usprøjtede forhold. Herman fik skurvangreb på ganske få blade, skurvangreb på ganske få æbler, æblekræftangreb på ganske få grene, meldugangreb på ganske få skud, få angreb af sodplet/flueplet og ingen skud med røde lus.
Blomsterknopperne sidder overvejende på både efterårsskud og ældre grene.
Blomsterfarven i ballonstadiet er mørklilla. Selve blomstringen er tidlig/middeltidlig.
Blomsterne er store med blomsterblade, der rører hinanden.
Sorten er diploid og har følgende selv-sterilitetsalleler 7/9.
Æblets kvalitet og sæson
Æblets sæson er sen, det er spisemodent fra november/december.
Herman er høstmoden sent (sidste halvdel af oktober).
Æblet har et middel attraktivt ydre.
Kødet er middel saftigt med svag/middel sødme, middel syrlighed og nogen aroma.
Æblet har lille tendens til stødskader.
Smagen af Herman vurderes samlet som middel god.
Æblet har en kort holdbarhed.
Æblets ydre
Æblet er middelstort/middel til stort med en længde på 59/66 mm og en diameter på 64/73 mm, målt på det bredeste sted.
Formen er rund konisk/konisk/rund og lidt asymmetrisk.
Æblets grundfarve er grøngul. Dækfarven er rød/mørkerød.
Dækfarven dækker ca. 75 % af æblet. Æblets dækfarve er jævn med svage striber/jævn med tydelige striber.
Skrællens overflade er vokset/glat.
Der er mange lenticeller. Lenticellerne er middelstore.
Lenticellernes farve virker hvide i forhold til grundfarven og hvide i forhold til dækfarven.
Eventuelle ringe rundt om lenticellerne virker hvide i forhold til grundfarven og lyserøde i forhold til dækfarven.
Stilken er middel/lang og tyk/middel tyk, ca. 15/9 mm lang og ca. 2,3/3,3 mm tyk.
Stilkenden har en lille fortykkelse.
Stilkgruben er middeldyb/dyb, med noget rust.
Bægerhulen er middeldyb/dyb, og bægeret er bredt og halvåbent/lukket.
Der er svage/kraftige ribber omkring bægeret.
Æblets indre
Når æblet er gennemskåret fra blomst til stilk kan man se følgende karakterer:
Bægerrøret er tragtformet/3/konisk eller skålformet og støvtrådene er placeret midt i bægeret.
De grønne linjer om kernehuset slutter midt på bægerrøret/slutter øverst på bægerrøret.
Kernehuset er løgformet. Skærer man æblet på tværs vil kernehusets tværsnit være lukket/åbent/halvåbent.
Kernehusets diameter er ca. 22/25 mm. Kernehuset udgør ca. 0,38/0,34 af hele æblets diameter.
Kernerne er rødbrune/beige og små/middelstore.
Skrællen er middeltyk. Frugtkødet har en hvid/grønlig farve.
Kødet er fast med en middel fin/fin struktur.
Kødet har middel/svag tendens til brunfarvning efter overskæring.
|
)
)
)
)
)
)
)
)
)
)
)