Herfølge Voksæbles historie og anvendelse
Herfølge Voksæble stammer oprindeligt fra Danmark fra Sjælland fra Herfølge .
Herfølge Voksæble er en frøplante dannet 1825.
Herfølge Voksæble er kendt i Danmark siden 1898. Sorten er eller har været meget lidt eller slet ikke dyrket.
Herfølge Voksæble gror på Pometet. Sorten kan også ses på: Gl. Estrup.
Træet
Udbyttet er middelstort.
Løvfylden er middel. Sorten er meget robust mod æbleskurv, meget robust mod æblemeldug og meget robust mod æblekræft.
Herfølge Voksæble blev i perioden 2006-2009 bedømt under usprøjtede forhold. Herfølge Voksæble fik skurvangreb på ganske få blade, skurvangreb på omtrent 25 % af æblerne, ingen æblekræft på grenene, meldugangreb på ganske få skud, få angreb af sodplet/flueplet og ingen skud med røde lus.
Blomsterknopperne sidder overvejende på både efterårsskud og ældre grene.
Blomsterfarven i ballonstadiet er mørklilla. Selve blomstringen er middeltidlig/tidlig.
Blomsterne er store med blomsterblade, der rører hinanden.
Sorten er diploid og har følgende selv-sterilitetsalleler 7/9.
Æblets kvalitet og sæson
Æblets sæson er sen, det er spisemodent fra november/december.
Herfølge Voksæble er høstmoden middel til sent (første halvdel af oktober).
Æblet har et middel attraktivt ydre.
Kødet er middel saftigt med svag sødme, stærk syrlighed og nogen aroma.
Æblet har middel tendens til stødskader.
Smagen af Herfølge Voksæble vurderes samlet som mindre god.
Æblets ydre
Æblet er middel til stort med en længde på 55 mm og en diameter på 66 mm, målt på det bredeste sted.
Formen er fladrund konisk og lidt asymmetrisk.
Æblets grundfarve er gul. Dækfarven er orange.
Dækfarven dækker ca. 50 % af æblet. Æblets dækfarve er jævn med tydelige striber.
Skrællens overflade er fedtet.
Lenticellernes farve virker gråhvide i forhold til grundfarven og gråhvide i forhold til dækfarven.
Eventuelle ringe rundt om lenticellerne virker lyse i forhold til grundfarven og lyse i forhold til dækfarven.
Stilken er lang og tynd, ca. 14 mm lang og ca. 1,9 mm tyk.
Stilkgruben er middeldyb, med noget rust.
Der er ingen eller meget svage ribber omkring bægeret.
Æblets indre
Når æblet er gennemskåret fra blomst til stilk kan man se følgende karakterer:
Bægerrøret er tragtformet/konisk eller skålformet og støvtrådene er placeret midt/højt i bægeret.
De grønne linjer om kernehuset slutter midt på bægerrøret/slutter øverst på bægerrøret/slutter ved bunden af bægerrøret, hvor de mødes.
Kernehuset er løgformet/hjerteformet. Skærer man æblet på tværs vil kernehusets tværsnit være åbent/lukket.
Kernehusets diameter er ca. 20 mm. Kernehuset udgør ca. 0,33 af hele æblets diameter.
Kernerne er brune og middelstore.
Skrællen er middeltyk. Frugtkødet har en hvid farve.
Kødet er middelfast med en middel fin struktur.
Kødet har ingen tendens til brunfarvning efter overskæring.
|
)
)
)
)
)
)
)
)
)