Helsingør Guldreinets historie og anvendelse
Helsingør Guldreinet stammer oprindeligt fra Danmark fra Region Hovedstaden fra Helsingør? .
Helsingør Guldreinet er en frøplante dannet 1800.
Helsingør Guldreinet er kendt i Danmark siden 1916. Sorten er eller har været meget lidt eller slet ikke dyrket.
Sorten er sidst anbefalet til dyrkning i Danmark i år 1917.
Helsingør Guldreinet gror på Pometet. Sorten kan også ses på: Gl. Estrup.
Træet
Udbyttet er middelstort/lavt.
Sorten er meget robust mod æbleskurv, meget robust mod æblemeldug og meget robust mod æblekræft.
Helsingør Guldreinet blev i perioden 2006-2009 bedømt under usprøjtede forhold. Helsingør Guldreinet fik skurvangreb på ganske få blade, skurvangreb på omtrent 25 % af æblerne, æblekræftangreb på ganske få grene, ingen meldugangrebne skud, få angreb af sodplet/flueplet og ingen skud med røde lus.
Blomsterknopperne sidder overvejende på efterårsskud.
Blomsterfarven i ballonstadiet er mørkrosa. Selve blomstringen er tidlig.
Blomsterne er store med blomsterblade, der rører hinanden.
Sorten er diploid og har følgende selv-sterilitetsalleler 3/28.
Æblets kvalitet og sæson
Æblets sæson er middeltidlig, det er spisemodent fra september/oktober.
Helsingør Guldreinet er høstmoden tidligt til middeltidligt (første halvdel af september).
Æblet har et middel/kun lidt attraktivt ydre.
Kødet er middel saftigt/tørt med middel sødme, middel syrlighed og nogen aroma.
Kødet har en dårlig bismag.
Æblet har middel tendens til stødskader.
Smagen af Helsingør Guldreinet vurderes samlet som mindre god/god.
Æblets ydre
Æblet er middelstort/middel til stort med en længde på 54/60 mm og en diameter på 64/71 mm, målt på det bredeste sted.
Formen er flad/fladrund/fladrund konisk og symmetrisk.
Æblets grundfarve er grøngul. Dækfarven er orange.
Dækfarven dækker ca. 25 %/50 % af æblet. Æblets dækfarve er jævn med svage striber.
Skrællens overflade er fedtet.
Der er mange lenticeller. Lenticellerne er store.
Lenticellernes farve virker lysebrune/gråhvide i forhold til grundfarven og lysebrune/brune i forhold til dækfarven.
Eventuelle ringe rundt om lenticellerne virker grønne i forhold til grundfarven
Stilken er middel/lang og middel tyk, ca. 16/19 mm lang og ca. 2,1/2,6 mm tyk.
Der er opsvulmet stilk.
Stilkgruben er middeldyb, med meget/med noget rust.
Bægerhulen er middeldyb/flad, og bægeret er bredt/middelstort og åbent.
Der er svage ribber omkring bægeret.
Æblets indre
Når æblet er gennemskåret fra blomst til stilk kan man se følgende karakterer:
Bægerrøret er tragtformet/konisk eller skålformet og støvtrådene er placeret midt/højt i bægeret.
De grønne linjer om kernehuset slutter midt på bægerrøret.
Kernehuset er hjerteformet. Skærer man æblet på tværs vil kernehusets tværsnit være halvåbent.
Kernehusets diameter er ca. 22/20 mm. Kernehuset udgør ca. 0,34/0,40 af hele æblets diameter.
Kernerne er brune/beige og middelstore/store.
Skrællen er middeltyk. Frugtkødet har en hvid/gullig farve.
Kødet er middelfast/fast med en middel fin struktur.
Kødet har ingen tendens til brunfarvning efter overskæring.
|
)
)
)
)
)
)
)
)
)
)