Harreslev Æbles historie og anvendelse
Harreslev Æble stammer oprindeligt fra Danmark fra Fyn fra Harreslev ved Bogense .
Harreslev Æble er en frøplante dannet før 1925.
Harreslev Æble er kendt i Danmark siden 1925. Sorten er eller har været meget lidt eller slet ikke dyrket.
Harreslev Æble er eller har været egnet til dyrkning i erhverv.
Æblet bruges som spiseæble.
Harreslev Æble gror på Pometet. Sorten kan også ses på: Gl. Estrup.
Træet
Sorten er meget robust mod æbleskurv, meget robust mod æblemeldug og meget robust mod æblekræft.
Harreslev Æble blev i perioden 2006-2009 bedømt under usprøjtede forhold. Harreslev Æble fik ingen skurvangreb på bladene, ingen skurvangreb på æblerne, æblekræftangreb på ganske få grene, meldugangreb på ganske få skud, sodplet/flueplet på næsten halvdelen af frugterne og ingen skud med røde lus.
Blomsterknopperne sidder overvejende på efterårsskud.
Blomsterfarven i ballonstadiet er mørkrosa. Selve blomstringen er middeltidlig.
Blomsterne er middelstore med blomsterblade, der rører hinanden.
Sorten er diploid og har følgende selv-sterilitetsalleler 3/7.
Æblets kvalitet og sæson
Æblets sæson er middeltidlig, det er spisemodent fra september/oktober.
Harreslev Æble er høstmoden middeltidligt (sidste halvdel af september).
Æblet har et middel attraktivt ydre.
Kødet er middel saftigt med svag sødme, svag syrlighed og nogen aroma.
Æblet har stor tendens til stødskader.
Smagen af Harreslev Æble vurderes samlet som middel god.
Æblets ydre
Æblet er middel til stort med en længde på 56 mm og en diameter på 68 mm, målt på det bredeste sted.
Formen er fladrund/aflang og lidt asymmetrisk.
Der er revner på frugten.
Æblets grundfarve er grøngul. Dækfarven er orange.
Dækfarven dækker ca. 25 % af æblet. Æblets dækfarve er helt jævn.
Skrællens overflade er grov/"hamret".
Der er nogle lenticeller. Lenticellerne er middelstore.
Lenticellernes farve virker mørkegrønne i forhold til grundfarven og rødbrune i forhold til dækfarven.
Stilken er lang og tyk, ca. 13 mm lang og ca. 5,5 mm tyk.
Stilkenden har en meget stor fortykkelse.
Stilkroden på den midterste frugt har ofte en fortykkelse. Stilkgruben er middeldyb, med noget rust.
Bægerhulen er middeldyb, og bægeret er middelstort og halvåbent.
Der er meget kraftige ribber omkring bægeret.
Æblets indre
Når æblet er gennemskåret fra blomst til stilk kan man se følgende karakterer:
Bægerrøret er konisk eller skålformet og støvtrådene er placeret lavt i bægeret.
De grønne linjer om kernehuset slutter ved bunden af bægerrøret og er adskilte.
Kernehuset er liggende ovalt. Skærer man æblet på tværs vil kernehusets tværsnit være halvåbent.
Kernehusets diameter er ca. 29 mm. Kernehuset udgør ca. 0,42 af hele æblets diameter.
Kernerne er brune og store.
Skrællen er middeltyk. Frugtkødet har en hvid farve.
Kødet er blødt med en fin struktur.
Kødet har stærk tendens til brunfarvning efter overskæring.
|
)
)
)
)
)
)
)
)
)