Gråsten Guls historie og anvendelse
Gråsten Gul stammer oprindeligt fra Danmark fra Region Syddanmark fra Graasten Slot .
Sorten kendes også under synonymerne Gravensten, Gravensteiner, Graasten.
Gråsten Gul er en frøplante dannet før 1696.
Gråsten Gul er kendt i Danmark siden 1696. Sorten er eller har været udbredt dyrket.
Sorten er sidst anbefalet til dyrkning i Danmark i år 1984.
Gråsten Gul er eller har været egnet til dyrkning i erhverv.
Æblet bruges som spiseæble/som madæble/til most/cider.
Gråsten Gul gror på Pometet. Sorten kan også ses på: Gl. Estrup/Randers Regnskov/Blomstergårdens Pomet.
Træet
Træet har en kraftig, bredkronet vækst.
Udbyttet er lavt.
Sorten er meget robust mod æbleskurv/følsom for æbleskurv, følsom for æblemeldug og robust mod æblekræft.
Gråsten Gul blev i årene 1997 og 1999 bedømt under usprøjtede forhold i Sydtyskland. Gråsten Gul fik skurvangreb på ganske få æbler, skurvangreb på få blade og meldugangreb på lidt færre end halvdelen af skuddene.
Blomsterknopperne sidder overvejende på både efterårsskud og ældre grene.
Blomsterfarven i ballonstadiet er lysrosa. Selve blomstringen er tidlig.
Blomsterne er store med blomsterblade, der er overlappende.
Sorten er triploid og har følgende selv-sterilitetsalleler 4/20/11.
Æblets kvalitet og sæson
Æblets sæson er middeltidlig, det er spisemodent fra september/oktober.
Gråsten Gul er høstmoden tidligt til middeltidligt (første halvdel af september)/middeltidligt (sidste halvdel af september).
Æblet har et middel/over middel attraktivt ydre.
Kødet er meget saftigt med middel/megen sødme, svag/middel syrlighed og nogen/megen/ingen eller svag aroma.
Æblet har middel tendens til stødskader.
Smagen af Gråsten Gul vurderes samlet som meget god/god.
Æblet har en middel holdbarhed.
Æblets ydre
Æblet er stort/middel til stort med en længde på 61/65 mm og en diameter på 70/69 mm, målt på det bredeste sted.
Formen er flad/fladrund/aflang og lidt asymmetrisk.
Æblets grundfarve er grøngul. Dækfarven er rød/mørkerød.
Dækfarven dækker ca. 25 %/50 % af æblet. Æblets dækfarve er svag med tydelige striber.
Skrællens overflade er ujævn.
Der er nogle/mange lenticeller. Lenticellerne er middelstore/store.
Lenticellernes farve virker grønne i forhold til grundfarven og brune i forhold til dækfarven.
Stilken er middel og tyk, ca. 11 mm lang og ca. 3,3/3,6 mm tyk.
Stilkgruben er middeldyb/dyb, med noget rust.
Bægerhulen er middeldyb/flad, og bægeret er middelstort og lukket/halvåbent.
Der er meget kraftige ribber omkring bægeret.
Æblets indre
Når æblet er gennemskåret fra blomst til stilk kan man se følgende karakterer:
Bægerrøret er tragtformet/konisk eller skålformet og støvtrådene er placeret midt i bægeret.
De grønne linjer om kernehuset slutter ved bunden af bægerrøret og er adskilte.
Kernehuset er ovalt. Skærer man æblet på tværs vil kernehusets tværsnit være åbent.
Kernehusets diameter er ca. 27/24 mm. Kernehuset udgør ca. 0,39/0,35 af hele æblets diameter.
Kernerne er brune og middelstore/få og underudviklede eller manglende.
Skrællen er tynd. Frugtkødet har en gullig farve.
Kødet er middelfast/blødt med en middel fin/fin struktur.
Kødet har ingen/svag/middel tendens til brunfarvning efter overskæring.
|
)
)
)
)
)
)
)
)
)
)