Flaskehalsers historie og anvendelse
Flaskehalser stammer oprindeligt fra Danmark fra Bornholm fra Bodilsker ved Nexø, Bornholm .
Flaskehalser er en frøplante dannet før 1913.
Flaskehalser er kendt i Danmark siden 1913. Sorten er eller har været meget lidt eller slet ikke dyrket.
Æblet bruges som spiseæble/som madæble.
Flaskehalser gror på Pometet. Sorten kan også ses på: Gl. Estrup/Blomstergårdens Pomet.
Træet
Træet har en middelkraftig, opret/bredkronet vækst.
Udbyttet er middelstort/lavt.
Sorten er meget robust mod æbleskurv, meget robust mod æblemeldug og meget robust mod æblekræft.
Flaskehalser blev i perioden 2006-2009 bedømt under usprøjtede forhold. Flaskehalser fik skurvangreb på ganske få blade, ingen skurvangreb på æblerne, ingen æblekræft på grenene, meldugangreb på ganske få skud, ingen sodplet/flueplet og ingen skud med røde lus.
Blomsterknopperne sidder overvejende på efterårsskud.
Blomsterfarven i ballonstadiet er mørkrosa. Selve blomstringen er middeltidlig/tidlig.
Blomsterne er store med blomsterblade, der er overlappende.
Sorten er triploid og har følgende selv-sterilitetsalleler 1/20/?.
Æblets kvalitet og sæson
Æblets sæson er middeltidlig, det er spisemodent fra september/oktober.
Flaskehalser er høstmoden middeltidligt (sidste halvdel af september).
Æblet har et middel attraktivt ydre.
Kødet er meget saftigt med middel sødme, svag syrlighed og megen aroma.
Æblet har middel tendens til stødskader.
Smagen af Flaskehalser vurderes samlet som god.
Æblet har en middel holdbarhed.
Æblets ydre
Æblet er middel til stort med en længde på 79 mm og en diameter på 79 mm, målt på det bredeste sted.
Formen er aflang og meget asymmetrisk.
Æblets grundfarve er grøn . Dækfarven er rødbrun.
Dækfarven dækker ca. 25 % af æblet. Æblets dækfarve er helt jævn.
Skrællens overflade er glat.
Der er mange lenticeller. Lenticellerne er middelstore.
Lenticellernes farve virker hvide i forhold til grundfarven og gråhvide i forhold til dækfarven.
Bægerhulen er middeldyb, og bægeret er middelstort og lukket/halvåbent.
Æblets indre
Når æblet er gennemskåret fra blomst til stilk kan man se følgende karakterer:
Bægerrøret er konisk eller skålformet/tragtformet og støvtrådene er placeret lavt/midt i bægeret.
De grønne linjer om kernehuset slutter ved bunden af bægerrøret og er adskilte/slutter midt på bægerrøret.
Kernehuset er hjerteformet/løgformet. Skærer man æblet på tværs vil kernehusets tværsnit være åbent.
Kernehusets diameter er ca. 37 mm. Kernehuset udgør ca. 0,47 af hele æblets diameter.
Skrællen er tynd. Frugtkødet har en gullig farve.
Kødet er fast med en fin struktur.
Kødet har stærk tendens til brunfarvning efter overskæring.
|
)
)
)
)
)