Filippa Ankas historie og anvendelse
Filippa Anka stammer oprindeligt fra Danmark .
Filippa Anka er en frøplante af Filippa x Transparente blanche
Sorten er eller har været meget lidt eller slet ikke dyrket.
Filippa Anka er eller har været egnet til dyrkning i haver.
Æblet bruges som spiseæble/som madæble.
Filippa Anka gror på Pometet. Sorten kan også ses på: Gl. Estrup.
Træet
Udbyttet er middelstort.
Sorten er meget robust mod æbleskurv, meget robust mod æblemeldug og meget robust mod æblekræft.
Filippa Anka blev i perioden 2006-2009 bedømt under usprøjtede forhold. Filippa Anka fik skurvangreb på ganske få blade, ingen skurvangreb på æblerne, ingen æblekræft på grenene, meldugangreb på ganske få skud, ingen sodplet/flueplet og ingen skud med røde lus.
Blomsterknopperne sidder overvejende på efterårsskud.
Blomsterfarven i ballonstadiet er mørkrosa. Selve blomstringen er middeltidlig.
Blomsterne er middelstore med blomsterblade, der rører hinanden.
Sorten er diploid og har følgende selv-sterilitetsalleler 1/7.
Æblets kvalitet og sæson
Æblets sæson er middeltidlig, det er spisemodent fra september/oktober.
Filippa Anka er høstmoden tidligt til middeltidligt (første halvdel af september).
Æblet har et over middel attraktivt ydre.
Kødet er meget saftigt med megen sødme, svag syrlighed og megen aroma.
Kødet har en dårlig bismag.
Smagen af Filippa Anka vurderes samlet som meget god.
Æblet har en middel holdbarhed.
Æblets ydre
Æblet er stort med en længde på 95/93 mm og en diameter på 76/73 mm, målt på det bredeste sted.
Formen er lang konisk og meget asymmetrisk.
Æblets grundfarve er gul. Dækfarven er orange.
Dækfarven dækker ca. 0 %/25 % af æblet. Æblets dækfarve er svag med tydelige striber.
Skrællens overflade er glat.
Der er kun få/nogle lenticeller. Lenticellerne er middelstore.
Lenticellernes farve virker grønne i forhold til grundfarven og gule i forhold til dækfarven.
Stilken er lang og middel tyk, ca. 13 mm lang og ca. 2,6 mm tyk.
Stilkgruben er middeldyb, uden rust.
Der er svage ribber omkring bægeret.
Æblets indre
Når æblet er gennemskåret fra blomst til stilk kan man se følgende karakterer:
Bægerrøret er konisk eller skålformet og støvtrådene er placeret lavt/midt i bægeret.
De grønne linjer om kernehuset slutter ved bunden af bægerrøret og er adskilte/slutter midt på bægerrøret/slutter øverst på bægerrøret.
Kernehuset er ovalt. Skærer man æblet på tværs vil kernehusets tværsnit være åbent.
Kernehusets diameter er ca. 28/37 mm. Kernehuset udgør ca. 0,37/0,50 af hele æblets diameter.
Kernerne er mørkebrune og middelstore.
Skrællen er middeltyk. Frugtkødet har en lyserød/hvid farve.
Kødet har svag tendens til brunfarvning efter overskæring.
|
)
)
)
)
)
)
)
)
)