Ferskenrødt Sommeræbles historie og anvendelse
Ferskenrødt Sommeræble stammer oprindeligt fra Frankrig .
Ferskenrødt Sommeræble er en frøplante dannet før 1839.
Ferskenrødt Sommeræble er kendt i Danmark siden 1903. Sorten er eller har været meget lidt eller slet ikke dyrket.
Sorten er sidst anbefalet til dyrkning i Danmark i år 1953.
Ferskenrødt Sommeræble gror på Pometet. Sorten kan også ses på: Gl. Estrup.
Træet
Sorten er meget robust mod æbleskurv, robust mod æblemeldug og meget robust mod æblekræft.
Ferskenrødt Sommeræble blev i perioden 2006-2009 bedømt under usprøjtede forhold. Ferskenrødt Sommeræble fik skurvangreb på ganske få blade, ingen skurvangreb på æblerne, ingen æblekræft på grenene, meldugangreb på omtrent 25 % af skuddene, ingen sodplet/flueplet og ingen skud med røde lus.
Blomsterfarven i ballonstadiet er gulrosa. Selve blomstringen er tidlig.
Blomsterne er store med blomsterblade, der er overlappende.
Sorten er diploid og har følgende selv-sterilitetsalleler 3/8.
Æblets kvalitet og sæson
Æblets sæson er tidlig, det er spisemodent fra august.
Ferskenrødt Sommeræble er høstmoden meget tidligt (første halvdel af august).
Æblet har et middel attraktivt ydre.
Kødet er middel saftigt med middel sødme, svag syrlighed og nogen aroma.
Æblet har stor tendens til stødskader.
Smagen af Ferskenrødt Sommeræble vurderes samlet som middel god.
Æblet har en meget kort holdbarhed.
Æblets ydre
Æblet er middel til stort med en længde på 60 mm og en diameter på 71 mm, målt på det bredeste sted.
Formen er fladrund konisk og lidt asymmetrisk.
Der er revner på frugten.
Æblets grundfarve er grøngul. Dækfarven er rød.
Dækfarven dækker ca. 75 % af æblet. Æblets dækfarve er helt jævn/jævn med svage striber.
Skrællens overflade er vokset.
Lenticellernes farve virker brune i forhold til grundfarven og hvide/brune i forhold til dækfarven.
Eventuelle ringe rundt om lenticellerne virker grønne i forhold til grundfarven og mørkerøde i forhold til dækfarven.
Stilkgruben er middeldyb, med noget rust.
Bægerhulen er middeldyb, og bægeret er middelstort/bredt og halvåbent/lukket.
Der er svage ribber omkring bægeret.
Æblets indre
Når æblet er gennemskåret fra blomst til stilk kan man se følgende karakterer:
Bægerrøret er tragtformet og støvtrådene er placeret midt i bægeret.
De grønne linjer om kernehuset slutter midt på bægerrøret.
Kernehusets diameter er ca. 31 mm. Kernehuset udgør ca. 0,43 af hele æblets diameter.
Kernerne er mørkebrune og store.
Skrællen er middeltyk. Frugtkødet har en rødstribet/hvid farve.
Kødet er blødt med en grov struktur.
Kødet har ingen tendens til brunfarvning efter overskæring.
|
)
)
)
)
)
)
)
)
)