Farum Æbles historie og anvendelse
Farum Æble stammer oprindeligt fra Danmark fra Region Hovedstaden fra Farum i Nordsjælland .
Farum Æble er en frøplante dannet 1900.
Farum Æble er kendt i Danmark siden 1900. Sorten er eller har været lidt dyrket.
Farum Æble gror på Pometet. Sorten kan også ses på: Gl. Estrup.
Træet
Udbyttet er stort.
Løvfylden er god. Sorten er meget robust mod æbleskurv, meget robust mod æblemeldug og meget robust mod æblekræft.
Farum Æble blev i perioden 2006-2009 bedømt under usprøjtede forhold. Farum Æble fik ingen skurvangreb på bladene, ingen skurvangreb på æblerne, ingen æblekræft på grenene, meldugangreb på ganske få skud, sodplet/flueplet på ca. 25 % af frugterne og ingen skud med røde lus.
Blomsterknopperne sidder overvejende på efterårsskud.
Blomsterfarven i ballonstadiet er mørklilla. Selve blomstringen er tidlig.
Blomsterne er store med blomsterblade, der er overlappende.
Sorten er triploid og har følgende selv-sterilitetsalleler 3/5/28.
Æblets kvalitet og sæson
Æblets sæson er meget sen, det er spisemodent fra januar.
Farum Æble er høstmoden ekstremt sent (sidste halvdel af november).
Æblet har et meget lidt attraktivt ydre.
Kødet er middel saftigt med svag sødme, stærk syrlighed og nogen aroma.
Kødet har en bitter smag.
Æblet har lille tendens til stødskader.
Smagen af Farum Æble vurderes samlet som mindre god.
Æblet har en middel holdbarhed.
Æblets ydre
Æblet er middel til stort med en længde på 72 mm og en diameter på 67 mm, målt på det bredeste sted.
Formen er aflang og meget asymmetrisk.
Æblets grundfarve er grøngul. Dækfarven er rød.
Dækfarven dækker ca. 25 % af æblet. Æblets dækfarve er helt jævn/svag med tydelige striber.
Skrællens overflade er glat.
Der er mange lenticeller. Lenticellerne er små.
Lenticellernes farve virker hvide i forhold til grundfarven og røde i forhold til dækfarven.
Stilken er middel og tyk, ca. 10 mm lang og ca. 3,9 mm tyk.
Stilkenden har en middel fortykkelse.
Stilkroden på den midterste frugt har ofte en fortykkelse. Stilkgruben er middeldyb, med meget rust.
Bægerhulen er middeldyb/dyb, og bægeret er middelstort/bredt og lukket.
Der er svage ribber omkring bægeret.
Æblets indre
Når æblet er gennemskåret fra blomst til stilk kan man se følgende karakterer:
Bægerrøret er konisk eller skålformet/tragtformet og støvtrådene er placeret midt/lavt i bægeret.
De grønne linjer om kernehuset slutter ved bunden af bægerrøret og er adskilte.
Kernehuset er ovalt. Skærer man æblet på tværs vil kernehusets tværsnit være åbent.
Kernehusets diameter er ca. 26 mm. Kernehuset udgør ca. 0,39 af hele æblets diameter.
Kernerne er brune og middelstore.
Skrællen er middeltyk. Frugtkødet har en grønlig farve.
Kødet er fast med en middel fin struktur.
Kødet har middel tendens til brunfarvning efter overskæring.
|
)
)
)
)
)
)
)
)
)
)