Elmelunds historie og anvendelse
Elmelund stammer oprindeligt fra Danmark fra Fyn fra Elmelund ved Odense .
Sorten kendes også under synonymerne Elmelundsæble.
Elmelund er en frøplante dannet 1830.
Elmelund er kendt i Danmark siden 1904. Sorten er eller har været noget dyrket.
Sorten er sidst anbefalet til dyrkning i Danmark i år 1951.
Elmelund er eller har været egnet til dyrkning i erhverv/haver.
Æblet bruges som spiseæble/som madæble.
Elmelund gror på Pometet. Sorten kan også ses på: Gl. Estrup/Blomstergårdens Pomet.
Træet
Træet har en kraftig, bredkronet vækst.
Sorten er meget robust mod æbleskurv, meget robust mod æblemeldug og meget robust mod æblekræft.
Elmelund blev i perioden 2006-2009 bedømt under usprøjtede forhold. Elmelund fik skurvangreb på ganske få blade, skurvangreb på ganske få æbler, ingen æblekræft på grenene, ingen meldugangrebne skud, ingen sodplet/flueplet og ingen skud med røde lus.
Blomsterknopperne sidder overvejende på ældre grene.
Blomsterfarven i ballonstadiet er lysrosa. Selve blomstringen er middeltidlig.
Blomsterne er middelstore med blomsterblade, der rører hinanden.
Sorten er diploid og har følgende selv-sterilitetsalleler 1/20.
Æblets kvalitet og sæson
Æblets sæson er sen, det er spisemodent fra november/december/middeltidlig, det er spisemodent fra september/oktober.
Elmelund er høstmoden middeltidligt (sidste halvdel af september).
Æblet har et middel attraktivt ydre.
Kødet er meget saftigt med middel sødme, middel syrlighed og ingen eller svag aroma. Smager af ananas.
Æblet har middel tendens til stødskader.
Smagen af Elmelund vurderes samlet som middel god.
Æblet har en middel holdbarhed.
Æblets ydre
Æblet er middel til stort med en længde på 66 mm og en diameter på 69 mm, målt på det bredeste sted.
Formen er rund og lidt asymmetrisk.
Æblets grundfarve er grøn . Dækfarven er rød.
Dækfarven dækker ca. 50 % af æblet. Æblets dækfarve er både jævn, stribet og plettet.
Skrællens overflade er fedtet.
Lenticellernes farve virker hvide i forhold til grundfarven og lysebrune i forhold til dækfarven.
Stilken er lang og middel tyk, ca. 14 mm lang og ca. 2,8 mm tyk.
Stilkgruben er middeldyb, med noget rust.
Bægerhulen er middeldyb, og bægeret er bredt/smalt og lukket.
Der er svage ribber omkring bægeret.
Æblets indre
Når æblet er gennemskåret fra blomst til stilk kan man se følgende karakterer:
Bægerrøret er tragtformet/konisk eller skålformet og støvtrådene er placeret lavt/midt i bægeret.
De grønne linjer om kernehuset slutter midt på bægerrøret/slutter ved bunden af bægerrøret og er adskilte.
Kernehuset er hjerteformet. Skærer man æblet på tværs vil kernehusets tværsnit være åbent.
Kernehusets diameter er ca. 35 mm. Kernehuset udgør ca. 0,50 af hele æblets diameter.
Kernerne er rødbrune og store.
Skrællen er middeltyk. Frugtkødet har en grønlig farve.
Kødet er blødt med en middel fin struktur.
Kødet har stærk tendens til brunfarvning efter overskæring.
|
)
)
)
)
)
)
)
)
)
)
)