Degneæbles historie og anvendelse
Degneæble stammer oprindeligt fra Danmark fra Falster fra Gedesby på Sydfalster .
Sorten kendes også under synonymerne Gjedesby degneæble.
Degneæble er en frøplante dannet 1850.
Degneæble er kendt i Danmark siden 1913. Sorten er eller har været lidt dyrket.
Degneæble er eller har været egnet til dyrkning i erhverv/haver.
Æblet bruges som spiseæble/som madæble.
Degneæble gror på Pometet. Sorten kan også ses på: Gl. Estrup.
Træet
Udbyttet er middelstort.
Sorten er meget robust mod æbleskurv, meget robust mod æblemeldug og meget robust mod æblekræft.
Degneæble blev i perioden 2006-2009 bedømt under usprøjtede forhold. Degneæble fik skurvangreb på ganske få blade, ingen skurvangreb på æblerne, ingen æblekræft på grenene, meldugangreb på ganske få skud, ingen sodplet/flueplet og ingen skud med røde lus.
Blomsterknopperne sidder overvejende på efterårsskud.
Blomsterfarven i ballonstadiet er gulrosa. Selve blomstringen er tidlig.
Blomsterne er store med blomsterblade, der er overlappende.
Sorten er diploid og har følgende selv-sterilitetsalleler 1/8.
Æblets kvalitet og sæson
Æblets sæson er tidlig, det er spisemodent fra august.
Degneæble er høstmoden tidligt (sidste halvdel af august).
Æblet har et kun lidt attraktivt ydre.
Kødet er tørt med middel sødme, middel syrlighed og megen aroma.
Æblet har middel tendens til stødskader.
Smagen af Degneæble vurderes samlet som god.
Æblet har en meget kort holdbarhed.
Æblets ydre
Æblet er middelstort
Formen er fladrund konisk og meget asymmetrisk.
Æblets grundfarve er grøn . Dækfarven er rød.
Dækfarven dækker ca. 25 % af æblet. Æblets dækfarve er jævn med tydelige striber/svag med tydelige striber.
Skrællens overflade er glat.
Der er kun få/nogle lenticeller. Lenticellerne er middelstore.
Lenticellernes farve virker grønne i forhold til grundfarven og violette i forhold til dækfarven.
Eventuelle ringe rundt om lenticellerne virker lyse i forhold til grundfarven og lyse i forhold til dækfarven.
Bægerhulen er middeldyb/flad, og bægeret er middelstort/smalt og lukket/halvåbent.
Æblets indre
Når æblet er gennemskåret fra blomst til stilk kan man se følgende karakterer:
Bægerrøret er konisk eller skålformet og støvtrådene er placeret midt/højt i bægeret.
De grønne linjer om kernehuset slutter ved bunden af bægerrøret og er adskilte/slutter midt på bægerrøret.
Kernerne er beige og store.
Skrællen er middeltyk. Frugtkødet har en grønlig farve.
Kødet er middelfast med en grov struktur.
Kødet har ingen tendens til brunfarvning efter overskæring.
|
)
)
)
)
)
)
)
)
)
)
)