Bøghs Citronæbles historie og anvendelse
Bøghs Citronæble stammer oprindeligt fra Danmark fra Region Midtjylland fra Stensballegaard ved Horsens .
Sorten kendes også under synonymerne Stensballegaards Høstcitronæble, Høstcitronæble, Barritskov Kærnestensæble, Kærneæble.
Bøghs Citronæble er en frøplante af Pigeonnet blanc d´hiver x ? dannet før 1863.
Bøghs Citronæble er kendt i Danmark siden 1863. Sorten er eller har været lidt dyrket.
Bøghs Citronæble er eller har været egnet til dyrkning i erhverv/haver.
Æblet bruges som spiseæble.
Bøghs Citronæble gror på Pometet. Sorten kan også ses på: Gl. Estrup/Randers Regnskov/Blomstergårdens Pomet.
Træet
Træet har en svag, bredkronet vækst.
Sorten er robust mod æbleskurv, robust mod æblemeldug og meget robust mod æblekræft.
Bøghs Citronæble blev i perioden 2006-2009 bedømt under usprøjtede forhold. Bøghs Citronæble fik skurvangreb på omtrent 25 % af bladene, ingen skurvangreb på æblerne, ingen æblekræft på grenene, meldugangreb på omtrent 25 % af skuddene, ingen sodplet/flueplet og ingen skud med røde lus.
Blomsterknopperne sidder overvejende på efterårsskud.
Blomsterfarven i ballonstadiet er mørkrosa. Selve blomstringen er tidlig.
Blomsterne er middelstore med blomsterblade, der rører hinanden/er overlappende.
Sorten er diploid og har følgende selv-sterilitetsalleler 3/24.
Æblets kvalitet og sæson
Æblets sæson er tidlig, det er spisemodent fra august.
Bøghs Citronæble er høstmoden meget tidligt (første halvdel af august).
Æblet har et over middel attraktivt ydre.
Kødet er middel saftigt med middel sødme, middel syrlighed og nogen aroma.
Æblet har lille tendens til stødskader.
Smagen af Bøghs Citronæble vurderes samlet som god.
Æblet har en kort holdbarhed.
Æblets ydre
Æblet er lille til middel/lille med en længde på 46 mm og en diameter på 54 mm, målt på det bredeste sted.
Formen er rund og symmetrisk.
Æblets grundfarve er grøngul. Dækfarven er orange.
Dækfarven dækker ca. 25 % af æblet.
Skrællens overflade er glat.
Der er kun få/nogle lenticeller. Lenticellerne er middelstore.
Lenticellernes farve virker grønne i forhold til grundfarven og brune i forhold til dækfarven.
og violette i forhold til dækfarven.
Stilken er middel og middel tyk, ca. 11 mm lang og ca. 2,4 mm tyk.
Stilkgruben er flad, med noget rust.
Bægerhulen er middeldyb/flad, og bægeret er middelstort/bredt og halvåbent.
Der er svage ribber omkring bægeret.
Æblets indre
Når æblet er gennemskåret fra blomst til stilk kan man se følgende karakterer:
Bægerrøret er konisk eller skålformet og støvtrådene er placeret midt i bægeret.
De grønne linjer om kernehuset slutter ved bunden af bægerrøret og er adskilte/slutter midt på bægerrøret.
Kernehusets diameter er ca. 19 mm. Kernehuset udgør ca. 0,36 af hele æblets diameter.
Kernerne er beige og middelstore.
Skrællen er middeltyk. Frugtkødet har en hvid farve.
Kødet er middelfast med en fin struktur.
Kødet har middel tendens til brunfarvning efter overskæring.
|
)
)
)
)
)
)
)
)
)
)
)