Aunhusæbles historie og anvendelse
Aunhusæble stammer oprindeligt fra Danmark .
Aunhusæble er en frøplante
Sorten er eller har været meget lidt eller slet ikke dyrket.
Aunhusæble er eller har været egnet til dyrkning i haver.
Aunhusæble gror på Pometet. Sorten kan også ses på: Gl. Estrup.
Træet
Udbyttet er middelstort.
Løvfylden er god. Sorten er meget robust mod æbleskurv, meget robust mod æblemeldug og meget robust mod æblekræft.
Aunhusæble blev i perioden 2006-2009 bedømt under usprøjtede forhold. Aunhusæble fik skurvangreb på ganske få blade, skurvangreb på ganske få æbler, ingen æblekræft på grenene, ingen meldugangrebne skud, få angreb af sodplet/flueplet og ingen skud med røde lus.
Blomsterknopperne sidder overvejende på ældre grene.
Blomsterfarven i ballonstadiet er mørklilla. Selve blomstringen er middeltidlig.
Blomsterne er middelstore med blomsterblade, der rører hinanden.
Sorten er diploid og har følgende selv-sterilitetsalleler 1/16b.
Æblets kvalitet og sæson
Æblets sæson er middeltidlig, det er spisemodent fra september/oktober.
Aunhusæble er høstmoden middeltidligt (sidste halvdel af september).
Æblet har et kun lidt/over middel attraktivt ydre.
Kødet er meget saftigt med svag sødme, stærk syrlighed og ingen eller svag aroma.
Æblet har middel tendens til stødskader.
Smagen af Aunhusæble vurderes samlet som god.
Æblet har en lang/meget lang holdbarhed.
Æblets ydre
Æblet er stort/stort til meget stort med en længde på 66/75 mm og en diameter på 78/90 mm, målt på det bredeste sted.
Formen er fladrund konisk/rund og lidt asymmetrisk/symmetrisk.
Æblets grundfarve er grøngul/hvidgrøn. Dækfarven er rød/mørkerød.
Dækfarven dækker ca. 25 % af æblet. Æblets dækfarve er helt jævn.
Skrællens overflade er fedtet/glat.
Der er mange lenticeller. Lenticellerne er middelstore.
Lenticellernes farve virker hvide i forhold til grundfarven og lysebrune/rødbrune i forhold til dækfarven.
Eventuelle ringe rundt om lenticellerne virker grønne i forhold til grundfarven
Stilken er middel og middel tyk/tyk, ca. 10/9 mm lang og ca. 3,0/2,8 mm tyk.
Der er opsvulmet stilk.
Stilkgruben er middeldyb/flad, uden rust.
Bægerhulen er middeldyb/dyb, og bægeret er bredt og lukket.
Der er svage ribber omkring bægeret.
Æblets indre
Når æblet er gennemskåret fra blomst til stilk kan man se følgende karakterer:
Bægerrøret er konisk eller skålformet og støvtrådene er placeret lavt i bægeret.
De grønne linjer om kernehuset slutter midt på bægerrøret.
Kernehuset er hjerteformet. Skærer man æblet på tværs vil kernehusets tværsnit være åbent.
Kernehusets diameter er ca. 21/30 mm. Kernehuset udgør ca. 0,35/0,34 af hele æblets diameter.
Kernerne er brune/rødbrune og middelstore.
Skrællen er middeltyk/tyk. Frugtkødet har en hvid farve.
Kødet er middelfast med en middel fin struktur.
Kødet har ingen tendens til brunfarvning efter overskæring.
|
)
)
)
)
)
)
)