Antoniuss historie og anvendelse
Antonius stammer oprindeligt fra Danmark fra Fyn fra Blangstedgaard ved Odense .
Sorten kendes også under synonymerne Blangstedgaard nr. 75.
Antonius er en krydsning af Aunhusæble x ? dannet 1932.
Antonius er kendt i Danmark siden 1932. Sorten er eller har været meget lidt eller slet ikke dyrket.
Antonius er eller har været egnet til dyrkning i erhverv/haver.
Æblet bruges som spiseæble/som madæble.
Antonius gror på Pometet. Sorten kan også ses på: Blomstergårdens Pomet/Gl. Estrup.
Træet
Udbyttet er middelstort.
Sorten er meget robust mod æbleskurv, meget robust mod æblemeldug og meget robust mod æblekræft.
Antonius blev i perioden 2006-2009 bedømt under usprøjtede forhold. Antonius fik ingen skurvangreb på bladene, ingen skurvangreb på æblerne, ingen æblekræft på grenene, ingen meldugangrebne skud, ingen sodplet/flueplet og ingen skud med røde lus.
Blomsterknopperne sidder overvejende på ældre grene.
Blomsterfarven i ballonstadiet er mørkrosa. Selve blomstringen er meget sen.
Blomsterne er middelstore med blomsterblade, der rører hinanden.
Sorten er diploid og har følgende selv-sterilitetsalleler 1/16b.
Æblets kvalitet og sæson
Æblets sæson er tidlig, det er spisemodent fra august.
Antonius er høstmoden tidligt (sidste halvdel af august)/meget tidligt (første halvdel af august).
Æblet har et over middel attraktivt ydre.
Kødet er meget saftigt/middel saftigt med middel/svag sødme, middel/stærk syrlighed og megen aroma.
Æblet har lille tendens til stødskader.
Smagen af Antonius vurderes samlet som middel god.
Æblet har en lang holdbarhed.
Æblets ydre
Æblet er middel til stort/stort med en længde på 63 mm og en diameter på 79 mm, målt på det bredeste sted.
Formen er fladrund konisk/flad og symmetrisk.
Der er revner på frugten.
Æblets grundfarve er grøngul/gul. Dækfarven er mørkelilla/mørkerød.
Dækfarven dækker ca. 75 %/25 % af æblet. Æblets dækfarve er både jævn, stribet og plettet/jævn med svage striber.
Skrællens overflade er fedtet/glat.
Der er nogle lenticeller. Lenticellerne er middelstore.
Lenticellernes farve virker hvide i forhold til grundfarven og brune i forhold til dækfarven.
Stilken er lang og tyk/meget tyk, ca. 18 mm lang og ca. 3,7 mm tyk.
Der er opsvulmet stilk. Stilkenden har en stor fortykkelse.
Stilkgruben er middeldyb, med noget rust.
Bægerhulen er flad, og bægeret er smalt/middelstort og lukket/halvåbent.
Der er ingen eller meget svage ribber omkring bægeret.
Æblets indre
Når æblet er gennemskåret fra blomst til stilk kan man se følgende karakterer:
Bægerrøret er konisk eller skålformet/tragtformet og støvtrådene er placeret lavt/midt/højt i bægeret.
De grønne linjer om kernehuset slutter ved bunden af bægerrøret og er adskilte/slutter øverst på bægerrøret/slutter midt på bægerrøret.
Kernehuset er liggende ovalt. Skærer man æblet på tværs vil kernehusets tværsnit være lukket.
Kernehusets diameter er ca. 19 mm. Kernehuset udgør ca. 0,24 af hele æblets diameter.
Kernerne er mørkebrune og middelstore.
Skrællen er middeltyk. Frugtkødet har en gullig farve.
Kødet er blødt med en middel fin/fin struktur.
Kødet har ingen tendens til brunfarvning efter overskæring.
|
)
)
)
)
)
)
)
)
)