Slesvigsk Jordbæræbles historie og anvendelse
Slesvigsk Jordbæræble stammer oprindeligt fra England .
Sorten kendes også under synonymerne Sommer Pearmain.
Slesvigsk Jordbæræble er en frøplante dannet 1588.
Slesvigsk Jordbæræble er kendt i Danmark siden 1865. Sorten er eller har været lidt dyrket.
Sorten er sidst anbefalet til dyrkning i Danmark i år 1951.
Slesvigsk Jordbæræble er eller har været egnet til dyrkning i erhverv.
Slesvigsk Jordbæræble gror på Pometet. Sorten kan også ses på: Gl. Estrup/Blomstergårdens Pomet.
Træet
Sorten er følsom for æbleskurv, meget robust mod æblemeldug og meget robust mod æblekræft.
Slesvigsk Jordbæræble blev i perioden 2006-2009 bedømt under usprøjtede forhold. Slesvigsk Jordbæræble fik skurvangreb på lidt færre end halvdelen af bladene, skurvangreb på ganske få æbler, ingen æblekræft på grenene, meldugangreb på ganske få skud, sodplet/flueplet på ca. 25 % af frugterne og ingen skud med røde lus.
Blomsterknopperne sidder overvejende på ældre grene.
Blomsterfarven i ballonstadiet er mørkrosa. Selve blomstringen er middeltidlig.
Blomsterne er middelstore med blomsterblade, der er overlappende.
Sorten er diploid og har følgende selv-sterilitetsalleler 3/10.
Æblets kvalitet og sæson
Æblets sæson er middeltidlig, det er spisemodent fra september/oktober.
Slesvigsk Jordbæræble er høstmoden tidligt (sidste halvdel af august)/tidligt til middeltidligt (første halvdel af september).
Æblet har et middel attraktivt ydre.
Kødet er middel saftigt med svag sødme, middel syrlighed og ingen eller svag aroma.
Æblet har stor tendens til stødskader.
Smagen af Slesvigsk Jordbæræble vurderes samlet som middel god.
Æblets ydre
Æblet er middel til stort med en længde på 68 mm og en diameter på 72 mm, målt på det bredeste sted.
Formen er rund konisk/konisk og lidt asymmetrisk.
Æblets grundfarve er grøngul. Dækfarven er rød.
Dækfarven dækker ca. 50 % af æblet. Æblets dækfarve er jævn med svage striber/jævn med tydelige striber.
Skrællens overflade er fedtet.
Lenticellernes farve virker brune i forhold til grundfarven og lysebrune i forhold til dækfarven.
Eventuelle ringe rundt om lenticellerne virker mørkegrønne i forhold til grundfarven og mørkerøde i forhold til dækfarven.
Stilken er lang og middel tyk, ca. 19 mm lang og ca. 2,3 mm tyk.
Der er opsvulmet stilk.
Stilkgruben er middeldyb, uden rust.
Bægerhulen er middeldyb, og bægeret er middelstort og åbent.
Der er svage ribber omkring bægeret.
Æblets indre
Når æblet er gennemskåret fra blomst til stilk kan man se følgende karakterer:
Bægerrøret er tragtformet/konisk eller skålformet og støvtrådene er placeret midt/højt i bægeret.
De grønne linjer om kernehuset slutter midt på bægerrøret/slutter øverst på bægerrøret.
Kernehuset er løgformet. Skærer man æblet på tværs vil kernehusets tværsnit være åbent.
Kernehusets diameter er ca. 27 mm. Kernehuset udgør ca. 0,38 af hele æblets diameter.
Kernerne er brune og middelstore.
Skrællen er middeltyk. Frugtkødet har en grønlig farve.
Kødet er middelfast med en middel fin struktur.
Kødet har middel tendens til brunfarvning efter overskæring.
|
)
)
)
)
)
)
)
)
)