Rød Astrakans historie og anvendelse
Rød Astrakan stammer oprindeligt fra Rusland/Sverige .
Sorten kendes også under synonymerne Astrachan Red, Beauty of Wales/Astrakan Rød.
Rød Astrakan er en frøplante dannet 1780/1800.
Rød Astrakan er kendt i Danmark siden 1840/1865. Sorten er eller har været lidt dyrket.
Sorten er sidst anbefalet til dyrkning i Danmark i år 1953.
Rød Astrakan er eller har været egnet til dyrkning i erhverv/haver.
Æblet bruges som spiseæble.
Rød Astrakan gror på Pometet. Sorten kan også ses på: Blomstergårdens Pomet.
Træet
Udbyttet er middelstort/lavt.
Rød Astrakan blev i årene 1997 og 1999 bedømt under usprøjtede forhold i Sydtyskland. Rød Astrakan fik skurvangreb på lidt mere end halvdelen af æblerne, skurvangreb på knap halvdelen af bladene og meldugangreb på lidt færre end halvdelen af skuddene.
Blomsterknopperne sidder overvejende på ældre grene.
Selve blomstringen er tidlig.
Blomsterne er middelstore med blomsterblade, der er overlappende.
Sorten er diploid og har følgende selv-sterilitetsalleler 3/7.
Æblets kvalitet og sæson
Æblets sæson er tidlig, det er spisemodent fra august.
Rød Astrakan er høstmoden tidligt (sidste halvdel af august)/meget tidligt (første halvdel af august).
Æblet har et kun lidt attraktivt ydre.
Kødet er meget saftigt med middel sødme, middel syrlighed og nogen aroma.
Æblet har middel tendens til stødskader.
Smagen af Rød Astrakan vurderes samlet som middel god.
Æblet har en meget kort holdbarhed.
Æblets ydre
med en længde på 58 mm og en diameter på 67 mm, målt på det bredeste sted.
Formen er fladrund konisk og lidt asymmetrisk.
Der er revner på frugten.
Æblets grundfarve er gul. Dækfarven er rød.
Dækfarven dækker ca. 75 % af æblet. Æblets dækfarve er jævn med tydelige striber.
Skrællens overflade er vokset.
Lenticellernes farve virker lysebrune i forhold til grundfarven og brune i forhold til dækfarven.
Stilken er meget lang og middel tyk, ca. 20 mm lang og ca. 2,4 mm tyk.
Stilkgruben er middeldyb, med noget rust.
Bægerhulen er dyb/flad, og bægeret er smalt/middelstort og lukket/halvåbent/åbent.
Der er svage ribber omkring bægeret.
Æblets indre
Når æblet er gennemskåret fra blomst til stilk kan man se følgende karakterer:
Bægerrøret er konisk eller skålformet/tragtformet og støvtrådene er placeret midt i bægeret.
De grønne linjer om kernehuset slutter midt på bægerrøret.
Kernehusets diameter er ca. 25 mm. Kernehuset udgør ca. 0,36 af hele æblets diameter.
Kernerne er mørkebrune og middelstore.
Skrællen er middeltyk. Frugtkødet har en hvid farve.
Kødet er middelfast med en middel fin struktur.
Kødet har middel tendens til brunfarvning efter overskæring.
|
)
)
)
)
)
)
)
)
)
)