Dansk Rosenhægers historie og anvendelse
Dansk Rosenhæger stammer oprindeligt fra Danmark fra Fyn .
Sorten kendes også under synonymerne Rosenhæger. Marmorirter Sommerpepping, Pepin marbré d'été.
Dansk Rosenhæger er en frøplante dannet før 1795.
Dansk Rosenhæger er kendt i Danmark siden 1795. Sorten er eller har været lidt dyrket.
Sorten er sidst anbefalet til dyrkning i Danmark i år 1915.
Dansk Rosenhæger er eller har været egnet til dyrkning i erhverv/haver.
Æblet bruges som spiseæble.
Dansk Rosenhæger gror på Pometet. Sorten kan også ses på: Gl. Estrup/Blomstergårdens Pomet.
Træet
Sorten er meget robust mod æbleskurv, meget robust mod æblemeldug og meget robust mod æblekræft.
Dansk Rosenhæger blev i perioden 2006-2009 bedømt under usprøjtede forhold. Dansk Rosenhæger fik ingen skurvangreb på bladene, ingen skurvangreb på æblerne, ingen æblekræft på grenene, meldugangreb på ganske få skud, ingen sodplet/flueplet og ingen skud med røde lus.
Blomsterknopperne sidder overvejende på efterårsskud.
Blomsterfarven i ballonstadiet er gulrosa. Selve blomstringen er middeltidlig.
Blomsterne er middelstore med blomsterblade, der er frie/rører hinanden.
Sorten er diploid og har følgende selv-sterilitetsalleler 1/10.
Æblets kvalitet og sæson
Æblets sæson er middeltidlig, det er spisemodent fra september/oktober.
Dansk Rosenhæger er høstmoden tidligt til middeltidligt (første halvdel af september).
Æblet har et kun lidt attraktivt ydre.
Kødet er middel saftigt med svag sødme, middel syrlighed og ingen eller svag aroma.
Æblet har middel tendens til stødskader.
Smagen af Dansk Rosenhæger vurderes samlet som middel god.
Æblet har en kort holdbarhed.
Æblets ydre
Æblet er lille med en længde på 48 mm og en diameter på 53 mm, målt på det bredeste sted.
Formen er fladrund konisk og lidt asymmetrisk.
Æblets grundfarve er grøngul. Dækfarven er orange.
Dækfarven dækker ca. 25 % af æblet. Æblets dækfarve er jævn med tydelige striber.
Skrællens overflade er fedtet.
Lenticellernes farve virker hvide i forhold til grundfarven og lysebrune i forhold til dækfarven.
Eventuelle ringe rundt om lenticellerne virker mørkegrønne i forhold til grundfarven
Stilken er lang og middel tyk, ca. 16 mm lang og ca. 2,2 mm tyk.
Der er opsvulmet stilk.
Stilkgruben er dyb, med meget rust.
Bægerhulen er middeldyb, og bægeret er middelstort/bredt og åbent.
Der er kraftige ribber omkring bægeret.
Æblets indre
Når æblet er gennemskåret fra blomst til stilk kan man se følgende karakterer:
Bægerrøret er konisk eller skålformet og støvtrådene er placeret lavt/midt i bægeret.
De grønne linjer om kernehuset slutter midt på bægerrøret/slutter ved bunden af bægerrøret, hvor de mødes.
Kernehusets diameter er ca. 22 mm. Kernehuset udgør ca. 0,42 af hele æblets diameter.
Kernerne er mørkebrune og middelstore.
Skrællen er middeltyk. Frugtkødet har en gullig farve.
Kødet er middelfast med en middel fin struktur.
Kødet har stærk tendens til brunfarvning efter overskæring.
|
)
)
)
)
)
)
)
)
)