Pederstrups historie og anvendelse
Pederstrup stammer oprindeligt fra Danmark fra Fyn fra Pederstrup ved Odense .
Sorten kendes også under synonymerne Pederstrup Reinet.
Pederstrup er en frøplante dannet 1860.
Pederstrup er kendt i Danmark siden 1925. Sorten er eller har været udbredt dyrket.
Sorten er sidst anbefalet til dyrkning i Danmark i år 1965.
Pederstrup er eller har været egnet til dyrkning i erhverv/haver.
Æblet bruges som spiseæble/som madæble.
Pederstrup gror på Pometet. Sorten kan også ses på: Gl. Estrup/Blomstergårdens Pomet.
Træet
Træet har en svag, opret vækst.
Sorten er robust mod æbleskurv, meget robust mod æblemeldug og meget robust mod æblekræft.
Pederstrup blev i perioden 2006-2009 bedømt under usprøjtede forhold. Pederstrup fik skurvangreb på omtrent 25 % af bladene, skurvangreb på lidt færre end halvdelen af æblerne, ingen æblekræft på grenene, ingen meldugangrebne skud, få angreb af sodplet/flueplet og ingen skud med røde lus.
Blomsterknopperne sidder overvejende på ældre grene.
Blomsterfarven i ballonstadiet er gulrosa. Selve blomstringen er middeltidlig/tidlig.
Blomsterne er store med blomsterblade, der rører hinanden.
Sorten er diploid og har følgende selv-sterilitetsalleler 1/20.
Æblets kvalitet og sæson
Æblets sæson er sen, det er spisemodent fra november/december.
Pederstrup er høstmoden middeltidligt (sidste halvdel af september).
Æblet har et middel attraktivt ydre.
Kødet er tørt/middel saftigt med svag sødme, middel syrlighed og ingen eller svag aroma.
Kødet har en dårlig bismag.
Æblet har stor tendens til stødskader.
Smagen af Pederstrup vurderes samlet som mindre god.
Æblet har en lang holdbarhed.
Æblets ydre
Æblet er middel til stort med en længde på 63 mm og en diameter på 69 mm, målt på det bredeste sted.
Formen er rund og lidt asymmetrisk.
Æblets grundfarve er grøn . Dækfarven er rød.
Dækfarven dækker ca. 50 % af æblet. Æblets dækfarve er jævn med svage striber.
Skrællens overflade er fedtet.
Lenticellernes farve virker hvide/brune i forhold til grundfarven og brune i forhold til dækfarven.
Eventuelle ringe rundt om lenticellerne virker lyse i forhold til grundfarven og grønne i forhold til dækfarven.
Stilken er lang og middel tyk, ca. 13 mm lang og ca. 2,3 mm tyk.
Der er opsvulmet stilk.
Stilkgruben er middeldyb, med noget rust.
Bægerhulen er middeldyb/flad, og bægeret er middelstort/smalt og lukket.
Der er ingen eller meget svage ribber omkring bægeret.
Æblets indre
Når æblet er gennemskåret fra blomst til stilk kan man se følgende karakterer:
Bægerrøret er tragtformet/konisk eller skålformet og støvtrådene er placeret højt/midt i bægeret.
De grønne linjer om kernehuset slutter midt på bægerrøret/slutter øverst på bægerrøret.
Kernehuset er hjerteformet. Skærer man æblet på tværs vil kernehusets tværsnit være halvåbent/åbent.
Kernehusets diameter er ca. 24 mm. Kernehuset udgør ca. 0,35 af hele æblets diameter.
Kernerne er brune og middelstore.
Skrællen er middeltyk. Frugtkødet har en grønlig farve.
Kødet er blødt med en grov/middel fin struktur.
Kødet har svag/ingen tendens til brunfarvning efter overskæring.
|
)
)
)
)
)
)
)
)
)
)