Katjas historie og anvendelse
Katja stammer oprindeligt fra Sverige fra Balsgaard .
Sorten kendes også under synonymerne Katy.
Katja er en krydsning af James Grieve x Worcester Pearmain dannet 1947.
Katja er kendt i Danmark siden 1975. Sorten er eller har været lidt dyrket.
Sorten er sidst anbefalet til dyrkning i Danmark i år 1984.
Katja er eller har været egnet til dyrkning i erhverv/haver.
Æblet bruges til most/cider/som spiseæble.
Katja gror på Pometet. Sorten kan også ses på: Blomstergårdens Pomet.
Træet
Træet har en svag, bredkronet vækst.
Katja blev i årene 1997 og 1999 bedømt under usprøjtede forhold i Sydtyskland. Katja fik skurvangreb på ganske få æbler, skurvangreb på få blade og meldugangreb på lidt færre end halvdelen af skuddene.
Blomsterknopperne sidder overvejende på efterårsskud.
Blomsterfarven i ballonstadiet er gulrosa. Selve blomstringen er middeltidlig.
Blomsterne er middelstore med blomsterblade, der er frie/rører hinanden.
Sorten er diploid og har følgende selv-sterilitetsalleler 5/24.
Æblets kvalitet og sæson
Æblets sæson er middeltidlig, det er spisemodent fra september/oktober.
Katja er høstmoden tidligt til middeltidligt (første halvdel af september)/tidligt (sidste halvdel af august).
Æblet har et middel attraktivt ydre.
Kødet er meget saftigt med middel sødme, svag syrlighed og ingen eller svag aroma.
Æblet har lille tendens til stødskader.
Smagen af Katja vurderes samlet som middel god.
Æblet har en kort holdbarhed.
Æblets ydre
Æblet er middel til stort med en længde på 66 mm og en diameter på 66 mm, målt på det bredeste sted.
Formen er rund konisk/konisk og lidt asymmetrisk.
Æblets grundfarve er gul. Dækfarven er rød.
Dækfarven dækker ca. 50 % af æblet. Æblets dækfarve er jævn med tydelige striber.
Skrællens overflade er fedtet.
Lenticellernes farve virker gråhvide i forhold til grundfarven og hvide/lysebrune i forhold til dækfarven.
og mørkerøde i forhold til dækfarven.
Stilken er meget lang og middel tyk, ca. 23 mm lang og ca. 2,4 mm tyk.
Der er opsvulmet stilk.
Stilkgruben er middeldyb, med noget rust.
Bægerhulen er flad, og bægeret er bredt og halvåbent.
Der er svage ribber omkring bægeret.
Æblets indre
Når æblet er gennemskåret fra blomst til stilk kan man se følgende karakterer:
Bægerrøret er konisk eller skålformet og støvtrådene er placeret midt/lavt/højt i bægeret.
De grønne linjer om kernehuset slutter ved bunden af bægerrøret og er adskilte/slutter midt på bægerrøret/slutter ved bunden af bægerrøret, hvor de mødes.
Kernehuset er hjerteformet/løgformet. Skærer man æblet på tværs vil kernehusets tværsnit være åbent/halvåbent.
Kernehusets diameter er ca. 27 mm. Kernehuset udgør ca. 0,41 af hele æblets diameter.
Kernerne er mørkebrune og middelstore.
Skrællen er middeltyk. Frugtkødet har en gullig farve.
Kødet er fast med en middel fin struktur.
Kødet har middel tendens til brunfarvning efter overskæring.
|
)
)
)
)
)
)
)
)
)