Ingrid Maries historie og anvendelse
Ingrid Marie stammer oprindeligt fra Danmark fra Fyn fra Flemløse ved Assens .
Sorten kendes også under synonymerne Høed Orange, Ingrid Maries æble.
Ingrid Marie er en frøplante af Cox Orange x Cox Pomona dannet 1910.
Ingrid Marie er kendt i Danmark siden 1936. Sorten er eller har været udbredt dyrket.
Sorten er sidst anbefalet til dyrkning i Danmark i år 2007.
Ingrid Marie er eller har været egnet til dyrkning i erhverv/haver.
Æblet bruges som madæble/som spiseæble.
Ingrid Marie gror på Pometet. Sorten kan også ses på: Blomstergårdens Pomet.
Træet
Træet har en middelkraftig, bredkronet/hængende vækst.
Udbyttet er stort.
Ingrid Marie blev i årene 1997 og 1999 bedømt under usprøjtede forhold i Sydtyskland. Ingrid Marie fik ingen skurv på æblerne, skurvangreb på få blade og meldugangreb på lidt færre end halvdelen af skuddene.
Blomsterknopperne sidder overvejende på ældre grene.
Blomsterfarven i ballonstadiet er gulrosa. Selve blomstringen er meget sen/sen.
Blomsterne er middelstore med blomsterblade, der er frie.
Sorten er diploid og har følgende selv-sterilitetsalleler 5/34.
Æblets kvalitet og sæson
Æblets sæson er middeltidlig, det er spisemodent fra september/oktober.
Ingrid Marie er høstmoden middeltidligt (sidste halvdel af september).
Æblet har et kun lidt attraktivt ydre.
Kødet er middel saftigt med megen sødme, middel syrlighed og ingen eller svag aroma.
Indhold af syre i mosten er 0,68 %.
Indhold af sukker i mosten er 12,6 %.
Æblet har stor tendens til stødskader.
Smagen af Ingrid Marie vurderes samlet som god.
Æblet har en lang holdbarhed.
Æblets ydre
Æblet er middel til stort med en længde på 55 mm og en diameter på 73 mm, målt på det bredeste sted.
Formen er flad/fladrund og symmetrisk.
Der er revner på frugten.
Æblets grundfarve er grøngul. Dækfarven er mørkelilla.
Dækfarven dækker ca. 75 % af æblet. Æblets dækfarve er helt jævn.
Skrællens overflade er fedtet.
Lenticellernes farve virker lysebrune i forhold til grundfarven og lysebrune i forhold til dækfarven.
Eventuelle ringe rundt om lenticellerne virker lyse i forhold til grundfarven og lyse i forhold til dækfarven.
Stilken er lang og middel tyk, ca. 19 mm lang og ca. 2,2 mm tyk.
Stilkgruben er middeldyb, med noget rust.
Bægerhulen er middeldyb/flad, og bægeret er middelstort/bredt og åbent/halvåbent.
Der er ingen eller meget svage ribber omkring bægeret.
Æblets indre
Når æblet er gennemskåret fra blomst til stilk kan man se følgende karakterer:
Bægerrøret er konisk eller skålformet/tragtformet og støvtrådene er placeret midt i bægeret.
De grønne linjer om kernehuset slutter midt på bægerrøret.
Kernehuset er hjerteformet. Skærer man æblet på tværs vil kernehusets tværsnit være lukket.
Kernehusets diameter er ca. 26 mm. Kernehuset udgør ca. 0,36 af hele æblets diameter.
Kernerne er brune og middelstore.
Skrællen er middeltyk. Frugtkødet har en gullig farve.
Kødet er blødt med en middel fin struktur.
Kødet har stærk tendens til brunfarvning efter overskæring.
|
)
)
)
)
)
)
)
)
)
)