Guldborgs historie og anvendelse
Guldborg stammer oprindeligt fra Danmark fra Lolland fra Guldborg, Lolland .
Sorten kendes også under synonymerne Guldborgæble.
Guldborg er en frøplante af Maglemer dannet 1870.
Guldborg er kendt i Danmark siden 1911. Sorten er eller har været udbredt dyrket.
Sorten er sidst anbefalet til dyrkning i Danmark i år 2007.
Guldborg er eller har været egnet til dyrkning i erhverv/haver.
Æblet bruges som spiseæble.
Guldborg gror på Pometet. Sorten kan også ses på: Gl. Estrup/Blomstergårdens Pomet.
Træet
Træet har en svag, bredkronet vækst.
Udbyttet er lavt.
Sorten er robust mod æbleskurv, meget robust mod æblemeldug og meget robust mod æblekræft.
Guldborg blev i perioden 2006-2009 bedømt under usprøjtede forhold. Guldborg fik skurvangreb på omtrent 25 % af bladene, ingen skurvangreb på æblerne, ingen æblekræft på grenene, meldugangreb på ganske få skud, ingen sodplet/flueplet og ingen skud med røde lus.
Blomsterknopperne sidder overvejende på både efterårsskud og ældre grene.
Blomsterfarven i ballonstadiet er mørkrosa. Selve blomstringen er middeltidlig/tidlig.
Blomsterne er middelstore med blomsterblade, der rører hinanden.
Sorten er diploid og har følgende selv-sterilitetsalleler 3/11.
Æblets kvalitet og sæson
Æblets sæson er tidlig, det er spisemodent fra august.
Guldborg er høstmoden tidligt (sidste halvdel af august).
Æblet har et middel attraktivt ydre.
Kødet er middel saftigt/meget saftigt med middel sødme, middel syrlighed og megen aroma.
Æblet har lille tendens til stødskader.
Smagen af Guldborg vurderes samlet som god.
Æblet har en kort holdbarhed.
Æblets ydre
Æblet er middel til stort med en længde på 65 mm og en diameter på 68 mm, målt på det bredeste sted.
Formen er rund konisk/konisk og lidt asymmetrisk.
Æblets grundfarve er gul. Dækfarven er rød.
Dækfarven dækker ca. 25 % af æblet. Æblets dækfarve er jævn med tydelige striber/svag med tydelige striber.
Skrællens overflade er glat.
Lenticellernes farve virker hvide/brune i forhold til grundfarven og lysebrune i forhold til dækfarven.
Eventuelle ringe rundt om lenticellerne virker grønne i forhold til grundfarven
Stilken er lang og tyk, ca. 12 mm lang og ca. 3,3 mm tyk.
Stilkgruben er middeldyb, med meget rust.
Bægerhulen er middeldyb/flad, og bægeret er bredt/middelstort og halvåbent/lukket.
Der er svage ribber omkring bægeret.
Æblets indre
Når æblet er gennemskåret fra blomst til stilk kan man se følgende karakterer:
Bægerrøret er konisk eller skålformet/tragtformet og støvtrådene er placeret midt/lavt i bægeret.
De grønne linjer om kernehuset slutter midt på bægerrøret/slutter ved bunden af bægerrøret og er adskilte/slutter ved bunden af bægerrøret, hvor de mødes.
Kernehuset er hjerteformet/løgformet. Skærer man æblet på tværs vil kernehusets tværsnit være halvåbent/åbent.
Kernehusets diameter er ca. 26 mm. Kernehuset udgør ca. 0,38 af hele æblets diameter.
Kernerne er brune og middelstore.
Skrællen er tynd. Frugtkødet har en hvid farve.
Kødet er middelfast/fast med en fin/middel fin struktur.
Kødet har svag/middel tendens til brunfarvning efter overskæring.
|
)
)
)
)
)
)
)
)
)
)