Fuhræbles historie og anvendelse
Fuhræble stammer oprindeligt fra Norge fra Sogn .
Sorten kendes også under synonymerne Kavil.
Fuhræble er en frøplante dannet 1660.
Fuhræble er kendt i Danmark siden 1902. Sorten er eller har været meget lidt eller slet ikke dyrket.
Sorten er sidst anbefalet til dyrkning i Danmark i år 1936.
Fuhræble gror på Pometet. Sorten kan også ses på: Gl. Estrup/Blomstergårdens Pomet.
Træet
Udbyttet er lavt.
Sorten er robust mod æbleskurv, meget robust mod æblemeldug og følsom for æblekræft.
Fuhræble blev i perioden 2006-2009 bedømt under usprøjtede forhold. Fuhræble fik skurvangreb på omtrent 25 % af bladene, skurvangreb på ganske få æbler, æblekræftangreb på omtrent halvdelen af grenene, meldugangreb på ganske få skud, ingen sodplet/flueplet og ingen skud med røde lus.
Blomsterknopperne sidder overvejende på både efterårsskud og ældre grene.
Blomsterfarven i ballonstadiet er lysrosa. Selve blomstringen er tidlig.
Blomsterne er middelstore med blomsterblade, der rører hinanden.
Sorten er diploid og har følgende selv-sterilitetsalleler 7/24.
Æblets kvalitet og sæson
Æblets sæson er middeltidlig, det er spisemodent fra september/oktober.
Fuhræble er høstmoden tidligt til middeltidligt (første halvdel af september).
Æblet har et middel attraktivt ydre.
Kødet er middel saftigt med svag sødme, middel syrlighed og ingen eller svag aroma.
Æblet har middel tendens til stødskader.
Smagen af Fuhræble vurderes samlet som middel god.
Æblet har en middel holdbarhed.
Æblets ydre
Æblet er middel til stort med en længde på 54 mm og en diameter på 71 mm, målt på det bredeste sted.
Formen er flad/fladrund og lidt asymmetrisk.
Æblets grundfarve er gul. Dækfarven er rød.
Dækfarven dækker ca. 75 % af æblet. Æblets dækfarve er svag med tydelige striber.
Skrællens overflade er vokset.
Lenticellernes farve virker hvide i forhold til grundfarven og hvide i forhold til dækfarven.
og lyse i forhold til dækfarven.
Stilken er lang og middel tyk, ca. 19 mm lang og ca. 2,4 mm tyk.
Stilkgruben er middeldyb, med noget rust.
Bægerhulen er middeldyb, og bægeret er middelstort og lukket.
Der er ingen eller meget svage ribber omkring bægeret.
Æblets indre
Når æblet er gennemskåret fra blomst til stilk kan man se følgende karakterer:
Bægerrøret er tragtformet og støvtrådene er placeret lavt i bægeret.
De grønne linjer om kernehuset slutter midt på bægerrøret.
Kernehusets diameter er ca. 30 mm. Kernehuset udgør ca. 0,42 af hele æblets diameter.
Kernerne er beige og middelstore.
Skrællen er middeltyk. Frugtkødet har en grønlig farve.
Kødet er fast med en middel fin struktur.
Kødet har middel tendens til brunfarvning efter overskæring.
|
)
)
)
)
)
)
)
)
)