Guld Pearmains historie og anvendelse
Guld Pearmain stammer oprindeligt fra England .
Sorten kendes også under synonymerne King of the Pipp., Vinter Guld Pearmain.
Guld Pearmain er en frøplante dannet 1800.
Guld Pearmain er kendt i Danmark siden 1840. Sorten er eller har været noget dyrket.
Sorten er sidst anbefalet til dyrkning i Danmark i år 1953.
Guld Pearmain er eller har været egnet til dyrkning i erhverv.
Æblet bruges som spiseæble.
Guld Pearmain gror på Pometet. Sorten kan også ses på: Blomstergårdens Pomet.
Træet
Blomsterknopperne sidder overvejende på efterårsskud.
Blomsterfarven i ballonstadiet er gulrosa. Selve blomstringen er meget sen.
Blomsterne er små med blomsterblade, der rører hinanden.
Sorten er diploid og har følgende selv-sterilitetsalleler 1/4.
Æblets kvalitet og sæson
Æblets sæson er sen, det er spisemodent fra november/december.
Guld Pearmain er høstmoden middel til sent (første halvdel af oktober)/middeltidligt (sidste halvdel af september).
Æblet har et middel attraktivt ydre.
Kødet er meget saftigt med megen sødme, svag syrlighed og ingen eller svag aroma.
Æblet har lille tendens til stødskader.
Smagen af Guld Pearmain vurderes samlet som mindre god.
Æblets ydre
Æblet er middelstort med en længde på 66 mm og en diameter på 64 mm, målt på det bredeste sted.
Formen er lang konisk /ægformet/aflang konisk og lidt asymmetrisk.
Æblets grundfarve er grøngul. Dækfarven er rød.
Dækfarven dækker ca. 50 % af æblet. Æblets dækfarve er helt jævn/jævn med svage striber.
Skrællens overflade er fedtet.
Lenticellernes farve virker hvide/lysebrune i forhold til grundfarven og lysebrune i forhold til dækfarven.
Eventuelle ringe rundt om lenticellerne virker grønne i forhold til grundfarven
Stilken er lang og middel tyk, ca. 19 mm lang og ca. 2,6 mm tyk.
Der er opsvulmet stilk.
Stilkgruben er middeldyb, med noget rust.
Bægerhulen er middeldyb/dyb/flad, og bægeret er middelstort/bredt og lukket/åbent.
Der er svage ribber omkring bægeret.
Æblets indre
Når æblet er gennemskåret fra blomst til stilk kan man se følgende karakterer:
Bægerrøret er konisk eller skålformet/tragtformet og støvtrådene er placeret lavt/midt i bægeret.
De grønne linjer om kernehuset slutter ved bunden af bægerrøret og er adskilte/slutter midt på bægerrøret.
Kernehusets diameter er ca. 31 mm. Kernehuset udgør ca. 0,48 af hele æblets diameter.
Kernerne er rødbrune og små.
Skrællen er middeltyk. Frugtkødet har en gullig farve.
Kødet er middelfast med en middel fin struktur.
Kødet har middel tendens til brunfarvning efter overskæring.
|
)
)
)
)
)
)
)
)
)