Dianas historie og anvendelse
Diana stammer oprindeligt fra Danmark/Rusland .
Diana er en frøplante
Sorten er eller har været meget lidt eller slet ikke dyrket.
Diana gror på Pometet. Sorten kan også ses på: Gl. Estrup.
Træet
Sorten er meget robust mod æbleskurv, følsom for æblemeldug/robust mod æblemeldug og meget robust mod æblekræft.
Diana blev i perioden 2006-2009 bedømt under usprøjtede forhold. Diana fik ingen skurvangreb på bladene, ingen skurvangreb på æblerne, ingen æblekræft på grenene, meldugangreb på omtrent 25 % af skuddene, ingen sodplet/flueplet og ingen skud med røde lus.
Diana blev i årene 1997 og 1999 bedømt under usprøjtede forhold i Sydtyskland. Diana fik skurvangreb på ganske få æbler, skurvangreb på få blade og meldugangreb på lidt færre end halvdelen af skuddene.
Blomsterknopperne sidder overvejende på efterårsskud.
Blomsterfarven i ballonstadiet er mørkrosa. Selve blomstringen er middeltidlig.
Blomsterne er middelstore med blomsterblade, der rører hinanden/er overlappende.
Sorten er diploid og har følgende selv-sterilitetsalleler 16b/24.
Æblets kvalitet og sæson
Æblets sæson er sen, det er spisemodent fra november/december.
Diana er høstmoden middeltidligt (sidste halvdel af september).
Æblet har et kun lidt attraktivt ydre.
Kødet er tørt med svag sødme, stærk syrlighed og ingen eller svag aroma.
Kødet har en dårlig bismag.
Æblet har middel tendens til stødskader.
Smagen af Diana vurderes samlet som dårlig.
Æblets ydre
Æblet er middel til stort med en længde på 63 mm og en diameter på 73 mm, målt på det bredeste sted.
Formen er fladrund konisk og lidt asymmetrisk.
Æblets grundfarve er grøn . Dækfarven er rød.
Dækfarven dækker ca. 25 % af æblet. Æblets dækfarve er helt jævn/jævn med svage striber.
Skrællens overflade er fedtet.
Lenticellerne er små.
Lenticellernes farve virker hvide i forhold til grundfarven og hvide/brune i forhold til dækfarven.
Eventuelle ringe rundt om lenticellerne virker grønne i forhold til grundfarven
Stilken er meget lang og tynd, ca. 23 mm lang og ca. 1,9 mm tyk.
Stilkgruben er dyb, uden rust.
Bægerhulen er middeldyb, og bægeret er middelstort og halvåbent.
Der er svage ribber omkring bægeret.
Æblets indre
Når æblet er gennemskåret fra blomst til stilk kan man se følgende karakterer:
Bægerrøret er tragtformet/konisk eller skålformet og støvtrådene er placeret midt/lavt i bægeret.
De grønne linjer om kernehuset slutter midt på bægerrøret/slutter ved bunden af bægerrøret og er adskilte.
Kernehuset er hjerteformet. Skærer man æblet på tværs vil kernehusets tværsnit være åbent.
Kernehusets diameter er ca. 31 mm. Kernehuset udgør ca. 0,42 af hele æblets diameter.
Kernerne er beige og middelstore.
Skrællen er middeltyk. Frugtkødet har en grønlig farve.
Kødet er middelfast med en middel fin struktur.
Kødet har stærk tendens til brunfarvning efter overskæring.
|
)
)
)
)
)
)
)
)