Charlamowskys historie og anvendelse
Charlamowsky stammer oprindeligt fra Rusland fra Tula .
Sorten kendes også under synonymerne Borovitsky, Borowicki, Duchess og Oldenburgh.
Charlamowsky er en frøplante dannet 1700.
Charlamowsky er kendt i Danmark siden 1876. Sorten er eller har været lidt dyrket.
Sorten er sidst anbefalet til dyrkning i Danmark i år 1953.
Charlamowsky er eller har været egnet til dyrkning i erhverv.
Æblet bruges som madæble.
Charlamowsky gror på Pometet. Sorten kan også ses på: Blomstergårdens Pomet.
Træet
Charlamowsky blev i årene 1997 og 1999 bedømt under usprøjtede forhold i Sydtyskland. Charlamowsky fik skurvangreb på ganske få æbler, skurvangreb på få blade og meldugangreb på omtrent 25 % af skuddene.
Blomsterknopperne sidder overvejende på efterårsskud/ældre grene.
Blomsterfarven i ballonstadiet er gulrosa. Selve blomstringen er tidlig.
Blomsterne er middelstore med blomsterblade, der er frie.
Sorten er diploid og har følgende selv-sterilitetsalleler 3/28.
Æblets kvalitet og sæson
Æblets sæson er tidlig, det er spisemodent fra august.
Charlamowsky er høstmoden tidligt (sidste halvdel af august).
Æblet har et over middel attraktivt ydre.
Kødet er middel saftigt med svag sødme, middel syrlighed og ingen eller svag aroma.
Æblet har stor tendens til stødskader.
Smagen af Charlamowsky vurderes samlet som middel god.
Æblet har en middel holdbarhed.
Æblets ydre
Æblet er middel til stort med en længde på 63 mm og en diameter på 71 mm, målt på det bredeste sted.
Formen er flad/fladrund og lidt asymmetrisk.
Æblets grundfarve er grøngul. Dækfarven er rød.
Dækfarven dækker ca. 50 % af æblet. Æblets dækfarve er svag med tydelige striber.
Skrællens overflade er vokset.
Lenticellernes farve virker hvide i forhold til grundfarven og hvide i forhold til dækfarven.
Eventuelle ringe rundt om lenticellerne virker hvide/mørkegrønne i forhold til grundfarven og mørkerøde i forhold til dækfarven.
Stilken er meget lang/lang og middel tyk, ca. 20 mm lang og ca. 2,2 mm tyk.
Stilkgruben er dyb, uden rust.
Bægerhulen er middeldyb/flad/dyb, og bægeret er middelstort/bredt og lukket.
Der er ingen eller meget svage ribber omkring bægeret.
Æblets indre
Når æblet er gennemskåret fra blomst til stilk kan man se følgende karakterer:
Bægerrøret er tragtformet/konisk eller skålformet og støvtrådene er placeret højt i bægeret.
De grønne linjer om kernehuset slutter midt på bægerrøret/slutter øverst på bægerrøret.
Kernehusets diameter er ca. 31 mm. Kernehuset udgør ca. 0,43 af hele æblets diameter.
Kernerne er mørkebrune og store.
Skrællen er middeltyk. Frugtkødet har en gullig farve.
Kødet er blødt med en middel fin struktur.
Kødet har stærk tendens til brunfarvning efter overskæring.
|
)
)
)
)
)
)
)
)
)
)
)