Bramleys historie og anvendelse
Bramley stammer oprindeligt fra England fra Southwell, Nottinghamshire .
Sorten kendes også under synonymerne Varde Æble, Bramleys Seedling.
Bramley er en frøplante dannet 1813.
Bramley er kendt i Danmark siden 1890. Sorten er eller har været noget dyrket.
Sorten er sidst anbefalet til dyrkning i Danmark i år 1969.
Bramley er eller har været egnet til dyrkning i erhverv/haver. Træet kan i øvrigt bruges til prydplante/landskabstræ/vildtvoksende.
Æblet bruges som madæble.
Bramley gror på Pometet. Sorten kan også ses på: Randers Regnskov/Blomstergårdens Pomet.
Træet
Træet har en kraftig, bredkronet vækst.
Bramley blev i årene 1997 og 1999 bedømt under usprøjtede forhold i Sydtyskland. Bramley fik ingen skurv på æblerne, ingen skurvangreb på blade og meldugangreb på ganske få skud.
Blomsterknopperne sidder overvejende på ældre grene.
Blomsterfarven i ballonstadiet er mørkrosa. Selve blomstringen er sen.
Blomsterne er store med blomsterblade, der rører hinanden.
Sorten er triploid og har følgende selv-sterilitetsalleler 3/10/40.
Æblets kvalitet og sæson
Æblets sæson er meget sen, det er spisemodent fra januar.
Bramley er høstmoden sent (sidste halvdel af oktober)/middel til sent (første halvdel af oktober).
Æblet har et middel/kun lidt attraktivt ydre.
Kødet er middel saftigt med svag sødme, stærk syrlighed og ingen eller svag/nogen aroma.
Indhold af syre i mosten er 1,03 %.
Indhold af sukker i mosten er 11,1 %.
Æblet har middel tendens til stødskader.
Smagen af Bramley vurderes samlet som mindre god.
Æblet har en meget lang holdbarhed.
Æblets ydre
Æblet er meget stort/stort til meget stort med en længde på 70 mm og en diameter på 94 mm, målt på det bredeste sted.
Formen er flad/fladrund og lidt asymmetrisk.
Æblets grundfarve er grøn . Dækfarven er rød.
Dækfarven dækker ca. 0 %/25 % af æblet. Æblets dækfarve er svag med tydelige striber.
Skrællens overflade er fedtet.
Lenticellernes farve virker hvide/brune i forhold til grundfarven og hvide/brune i forhold til dækfarven.
Eventuelle ringe rundt om lenticellerne virker hvide/grønne i forhold til grundfarven
Stilken er middel og tyk, ca. 11 mm lang og ca. 5,3 mm tyk.
Der er opsvulmet stilk.
Stilkgruben er middeldyb, med noget rust.
Bægerhulen er dyb, og bægeret er bredt og lukket.
Der er kraftige/svage ribber omkring bægeret.
Æblets indre
Når æblet er gennemskåret fra blomst til stilk kan man se følgende karakterer:
Bægerrøret er tragtformet/konisk eller skålformet og støvtrådene er placeret midt/lavt i bægeret.
De grønne linjer om kernehuset slutter midt på bægerrøret/slutter ved bunden af bægerrøret og er adskilte.
Kernehuset er hjerteformet/løgformet. Skærer man æblet på tværs vil kernehusets tværsnit være halvåbent.
Kernehusets diameter er ca. 28 mm. Kernehuset udgør ca. 0,31 af hele æblets diameter.
Kernerne er beige og middelstore.
Skrællen er middeltyk. Frugtkødet har en gullig farve.
Kødet er middelfast med en grov/middel fin struktur.
Kødet har stærk/meget stærk/middel tendens til brunfarvning efter overskæring.
|
)
)
)
)
)
)
)
)
)