Karin Schneiders historie og anvendelse
Karin Schneider stammer oprindeligt fra Danmark fra Falster fra Nørre Alslev på Falster .
Sorten kendes også under synonymerne Rød Ingrid Marie, Ingrid M.K.S.
Karin Schneider er en mutation af Ingrid Marie dannet 1950.
Karin Schneider er kendt i Danmark siden 1955. Sorten er eller har været udbredt dyrket.
Sorten er sidst anbefalet til dyrkning i Danmark i år 2006.
Karin Schneider er eller har været egnet til dyrkning i erhverv/haver.
Æblet bruges som madæble/som spiseæble.
Karin Schneider gror på Pometet. Sorten kan også ses på: Maribo Museum.
Træet
Træet har en middelkraftig, hængende vækst.
Karin Schneider blev i årene 1997 og 1999 bedømt under usprøjtede forhold i Sydtyskland. Karin Schneider fik ingen skurv på æblerne, skurvangreb på få blade og meldugangreb på lidt færre end halvdelen af skuddene.
Blomsterknopperne sidder overvejende på ældre grene.
Blomsterfarven i ballonstadiet er gulrosa. Selve blomstringen er meget sen.
Blomsterne er middelstore med blomsterblade, der er frie.
Sorten er diploid og har følgende selv-sterilitetsalleler 5/34.
Æblets kvalitet og sæson
Æblets sæson er middeltidlig, det er spisemodent fra september/oktober.
Karin Schneider er høstmoden middeltidligt (sidste halvdel af september).
Æblet har et middel/over middel/meget attraktivt ydre.
Kødet er middel saftigt med middel/megen sødme, middel syrlighed og megen/ingen eller svag/nogen aroma.
Æblet har stor tendens til stødskader.
Smagen af Karin Schneider vurderes samlet som middel god/god/meget god.
Æblet har en lang holdbarhed.
Æblets ydre
Æblet er middel til stort/stort med en længde på 55/62 mm og en diameter på 72/78 mm, målt på det bredeste sted.
Formen er flad/fladrund/rund og symmetrisk.
Der er revner på frugten.
Æblets grundfarve er gul. Dækfarven er mørkelilla/mørkerød.
Dækfarven dækker ca. 100 % af æblet. Æblets dækfarve er helt jævn.
Skrællens overflade er fedtet/glat.
Der er kun få/nogle lenticeller. Lenticellerne er store.
Lenticellernes farve virker gule i forhold til grundfarven og lysebrune/røde/gule i forhold til dækfarven.
og lyse i forhold til dækfarven.
Stilken er lang og middel tyk, ca. 19/20 mm lang og ca. 2,1/2,3 mm tyk.
Stilkgruben er middeldyb, med noget rust.
Bægerhulen er flad, og bægeret er middelstort og åbent/halvåbent.
Der er ingen eller meget svage ribber omkring bægeret.
Æblets indre
Når æblet er gennemskåret fra blomst til stilk kan man se følgende karakterer:
Bægerrøret er tragtformet/konisk eller skålformet og støvtrådene er placeret midt i bægeret.
De grønne linjer om kernehuset slutter midt på bægerrøret/slutter ved bunden af bægerrøret og er adskilte.
Kernehuset er hjerteformet/løgformet/liggende ovalt. Skærer man æblet på tværs vil kernehusets tværsnit være halvåbent/åbent/lukket.
Kernehusets diameter er ca. 27 mm. Kernehuset udgør ca. 0,37/0,35 af hele æblets diameter.
Kernerne er brune og middelstore.
Skrællen er middeltyk. Frugtkødet har en gullig/hvid farve.
Kødet er blødt med en middel fin/1 struktur.
Kødet har middel/ingen tendens til brunfarvning efter overskæring.
|
)
)
)
)
)
)
)
)