Gråsten Røds historie og anvendelse
Gråsten Rød stammer oprindeligt fra Tyskland fra Lübeck .
Sorten kendes også under synonymerne Rød Gråsten, Gravensten, Gravensteiner, Graasten.
Gråsten Rød er en mutation af Gråsten dannet før 1875.
Gråsten Rød er kendt i Danmark siden 1896. Sorten er eller har været udbredt dyrket.
Sorten er sidst anbefalet til dyrkning i Danmark i år 2006.
Gråsten Rød er eller har været egnet til dyrkning i erhverv.
Æblet bruges som spiseæble/som madæble/til most/cider.
Gråsten Rød gror på Pometet. Sorten kan også ses på: Gl. Estrup/Blomstergårdens Pomet.
Træet
Træet har en kraftig, bredkronet vækst.
Udbyttet er middelstort.
Sorten er følsom for æbleskurv, følsom for æblemeldug/meget robust mod æblemeldug og meget robust mod æblekræft.
Gråsten Rød blev i perioden 2006-2009 bedømt under usprøjtede forhold. Gråsten Rød fik skurvangreb på lidt færre end halvdelen af bladene, skurvangreb på omtrent 25 % af æblerne, æblekræftangreb på ganske få grene, meldugangreb på ganske få skud, ingen sodplet/flueplet og ingen skud med røde lus.
Gråsten Rød blev i årene 1997 og 1999 bedømt under usprøjtede forhold i Sydtyskland. Gråsten Rød fik skurvangreb på omtrent 25 % af æblerne, skurvangreb på omkring halvdelen af bladene og meldugangreb på omtrent halvdelen af skuddene.
Blomsterknopperne sidder overvejende på ældre grene.
Blomsterfarven i ballonstadiet er lysrosa. Selve blomstringen er tidlig.
Blomsterne er store med blomsterblade, der er overlappende.
Æblets kvalitet og sæson
Æblets sæson er middeltidlig, det er spisemodent fra september/oktober.
Gråsten Rød er høstmoden tidligt til middeltidligt (første halvdel af september).
Æblet har et middel attraktivt ydre.
Kødet er meget saftigt med middel sødme, svag syrlighed og ingen eller svag aroma.
Æblet har lille tendens til stødskader.
Smagen af Gråsten Rød vurderes samlet som middel god/god.
Æblet har en middel holdbarhed.
Æblets ydre
Æblet er stort/middel til stort med en længde på 70/68 mm og en diameter på 79/73 mm, målt på det bredeste sted.
Formen er flad/fladrund og lidt asymmetrisk/symmetrisk.
Æblets grundfarve er grøngul. Dækfarven er rød/mørkerød.
Dækfarven dækker ca. 75 % af æblet. Æblets dækfarve er jævn med tydelige striber/svag med tydelige striber.
Skrællens overflade er glat.
Der er mange lenticeller. Lenticellerne er store.
Lenticellernes farve virker hvide/mørkegrønne i forhold til grundfarven og hvide/gråhvide/brune i forhold til dækfarven.
Eventuelle ringe rundt om lenticellerne virker rødlige i forhold til grundfarven og mørkerøde i forhold til dækfarven.
Stilken er middel og tyk/middel tyk, ca. 11 mm lang og ca. 2,9 mm tyk.
Stilkgruben er dyb, uden/med noget rust.
Bægerhulen er dyb/flad, og bægeret er middelstort/bredt og halvåbent/lukket.
Der er kraftige ribber omkring bægeret.
Æblets indre
Når æblet er gennemskåret fra blomst til stilk kan man se følgende karakterer:
Bægerrøret er tragtformet/konisk eller skålformet og støvtrådene er placeret midt i bægeret.
De grønne linjer om kernehuset slutter midt på bægerrøret/slutter ved bunden af bægerrøret og er adskilte.
Kernehuset er løgformet. Skærer man æblet på tværs vil kernehusets tværsnit være åbent.
Kernehusets diameter er ca. 28/24 mm. Kernehuset udgør ca. 0,35/0,33 af hele æblets diameter.
Kernerne er brune og middelstore/få og underudviklede eller manglende.
Skrællen er middeltyk. Frugtkødet har en grønlig/gullig farve.
Kødet er middelfast med en grov/2 struktur.
Kødet har middel tendens til brunfarvning efter overskæring.
|
)
)
)
)
)
)
)
)
)
)