Borgherres historie og anvendelse
Borgherre stammer oprindeligt fra Holland .
Sorten kendes også under synonymerne Flammet hvid Cardinal, Comptoir æble, Faaremule (ikke sorten af samme navn), Generalæble, Borgæble, Kantæble, Horsepande, Jarnak.
Borgherre er en frøplante af Reinette d Hollande x ? dannet før 1788.
Borgherre er kendt i Danmark siden 1795. Sorten er eller har været meget lidt eller slet ikke dyrket.
Sorten er sidst anbefalet til dyrkning i Danmark i år 1951.
Borgherre er eller har været egnet til dyrkning i erhverv/haver.
Æblet bruges som madæble.
Borgherre gror på Pometet. Sorten kan også ses på: Gl. Estrup/Blomstergårdens Pomet.
Træet
Sorten er meget robust mod æbleskurv, meget robust mod æblemeldug og følsom for æblekræft.
Borgherre blev i perioden 2006-2009 bedømt under usprøjtede forhold. Borgherre fik skurvangreb på ganske få blade, skurvangreb på ganske få æbler, æblekræftangreb på omtrent halvdelen af grenene, ingen meldugangrebne skud, ingen sodplet/flueplet og ingen skud med røde lus.
Blomsterknopperne sidder overvejende på efterårsskud.
Blomsterfarven i ballonstadiet er mørklilla. Selve blomstringen er meget sen/sen.
Blomsterne er store med blomsterblade, der er overlappende.
Sorten er triploid og har følgende selv-sterilitetsalleler 1/3/4.
Æblets kvalitet og sæson
Æblets sæson er middeltidlig, det er spisemodent fra september/oktober.
Borgherre er høstmoden middeltidligt (sidste halvdel af september).
Æblet har et kun lidt attraktivt ydre.
Kødet er meget saftigt med svag sødme, middel syrlighed og ingen eller svag aroma.
Æblet har middel tendens til stødskader.
Smagen af Borgherre vurderes samlet som middel god.
Æblet har en middel holdbarhed.
Æblets ydre
Æblet er stort med en længde på 71 mm og en diameter på 83 mm, målt på det bredeste sted.
Formen er fladrund konisk og lidt asymmetrisk.
Æblets grundfarve er grøngul. Dækfarven er orange.
Dækfarven dækker ca. 25 % af æblet.
Skrællens overflade er glat.
Lenticellerne er store.
Lenticellernes farve virker hvide/brune i forhold til grundfarven og brune i forhold til dækfarven.
Eventuelle ringe rundt om lenticellerne virker grønne i forhold til grundfarven
Stilken er lang og middel tyk, ca. 18 mm lang og ca. 2,7 mm tyk.
Stilkgruben er dyb, med noget rust.
Bægerhulen er middeldyb, og bægeret er middelstort/bredt og halvåbent/lukket.
Der er svage ribber omkring bægeret.
Æblets indre
Når æblet er gennemskåret fra blomst til stilk kan man se følgende karakterer:
Bægerrøret er tragtformet/konisk eller skålformet og støvtrådene er placeret midt/højt i bægeret.
De grønne linjer om kernehuset slutter ved bunden af bægerrøret og er adskilte/slutter midt på bægerrøret/slutter ved bunden af bægerrøret, hvor de mødes.
Kernehuset er løgformet/liggende ovalt. Skærer man æblet på tværs vil kernehusets tværsnit være åbent.
Kernehusets diameter er ca. 31 mm. Kernehuset udgør ca. 0,37 af hele æblets diameter.
Kernerne er rødbrune og middelstore.
Skrællen er middeltyk. Frugtkødet har en gullig farve.
Kødet er middelfast med en fin struktur.
Kødet har ingen tendens til brunfarvning efter overskæring.
|
)
)
)
)
)
)
)
)
)