Maren Niss historie og anvendelse
Maren Nis stammer oprindeligt fra Danmark fra Region Syddanmark fra Sønderjylland? .
Sorten kendes også under synonymerne Maren Nisses Æble.
Maren Nis er en frøplante dannet 1800.
Maren Nis er kendt i Danmark siden 1915. Sorten er eller har været meget lidt eller slet ikke dyrket.
Sorten er sidst anbefalet til dyrkning i Danmark i år 1939.
Maren Nis er eller har været egnet til dyrkning i haver.
Æblet bruges som spiseæble/som madæble.
Maren Nis gror på Pometet. Sorten kan også ses på: Gl. Estrup/Randers Regnskov/Blomstergårdens Pomet.
Træet
Sorten er meget robust mod æbleskurv, meget robust mod æblemeldug og meget robust mod æblekræft.
Maren Nis blev i perioden 2006-2009 bedømt under usprøjtede forhold. Maren Nis fik ingen skurvangreb på bladene, ingen skurvangreb på æblerne, ingen æblekræft på grenene, meldugangreb på ganske få skud, ingen sodplet/flueplet og ingen skud med røde lus.
Blomsterknopperne sidder overvejende på ældre grene.
Blomsterfarven i ballonstadiet er mørkrosa. Selve blomstringen er meget sen.
Blomsterne er middelstore med blomsterblade, der er overlappende.
Sorten er diploid og har følgende selv-sterilitetsalleler 3/5.
Æblets kvalitet og sæson
Æblets sæson er middeltidlig, det er spisemodent fra september/oktober.
Maren Nis er høstmoden tidligt (sidste halvdel af august).
Æblet har et middel attraktivt ydre.
Kødet er tørt med middel sødme, svag syrlighed og megen aroma.
Æblet har middel tendens til stødskader.
Smagen af Maren Nis vurderes samlet som god.
Æblet har en kort holdbarhed.
Æblets ydre
Æblet er middelstort med en længde på 73 mm og en diameter på 69 mm, målt på det bredeste sted.
Formen er lang konisk /ægformet/aflang konisk og lidt asymmetrisk.
Æblets grundfarve er gul. Dækfarven er rød.
Dækfarven dækker ca. 75 % af æblet. Æblets dækfarve er jævn med tydelige striber.
Skrællens overflade er vokset.
Der er mange lenticeller. Lenticellerne er store.
Bægerhulen er middeldyb, og bægeret er bredt og åbent.
Der er kraftige ribber omkring bægeret.
Æblets indre
Når æblet er gennemskåret fra blomst til stilk kan man se følgende karakterer:
Bægerrøret er tragtformet/konisk eller skålformet og støvtrådene er placeret højt/midt i bægeret.
De grønne linjer om kernehuset slutter midt på bægerrøret/slutter øverst på bægerrøret/slutter ved bunden af bægerrøret og er adskilte.
Kernehuset er hjerteformet/ovalt. Skærer man æblet på tværs vil kernehusets tværsnit være åbent.
Kernehusets diameter er ca. 41 mm. Kernehuset udgør ca. 0,59 af hele æblets diameter.
Skrællen er tynd. Frugtkødet har en rødstribet farve.
Kødet er blødt med en fin struktur.
Kødet har middel tendens til brunfarvning efter overskæring.
|
)
)
)
)
)
)
)
)
)
)