Maglemer Røds historie og anvendelse
Maglemer Rød stammer oprindeligt fra Danmark .
Sorten kendes også under synonymerne Rød Maglemer.
Maglemer Rød er en mutation af Maglemer
Sorten er eller har været noget dyrket.
Maglemer Rød er eller har været egnet til dyrkning i erhverv/haver.
Æblet bruges som spiseæble.
Maglemer Rød gror på Pometet. Sorten kan også ses på: Gl. Estrup.
Træet
Træet har en middelkraftig, bredkronet vækst.
Sorten er robust mod æbleskurv, meget robust mod æblemeldug og følsom for æblekræft.
Maglemer Rød blev i perioden 2006-2009 bedømt under usprøjtede forhold. Maglemer Rød fik skurvangreb på omtrent 25 % af bladene, skurvangreb på omtrent 25 % af æblerne, æblekræftangreb på lidt færre end halvdelen af grenene, meldugangreb på ganske få skud, ingen sodplet/flueplet og ingen skud med røde lus.
Blomsterknopperne sidder overvejende på efterårsskud.
Blomsterfarven i ballonstadiet er mørkrosa. Selve blomstringen er tidlig.
Blomsterne er middelstore med blomsterblade, der er frie/rører hinanden.
Æblets kvalitet og sæson
Æblets sæson er middeltidlig, det er spisemodent fra september/oktober.
Maglemer Rød er høstmoden tidligt til middeltidligt (første halvdel af september).
Æblet har et middel attraktivt ydre.
Kødet er meget saftigt med svag sødme, middel syrlighed og ingen eller svag aroma. Smager lidt af hindbær.
Æblet har middel tendens til stødskader.
Smagen af Maglemer Rød vurderes samlet som middel god.
Æblet har en middel holdbarhed.
Æblets ydre
Æblet er lille med en længde på 46 mm og en diameter på 53 mm, målt på det bredeste sted.
Formen er fladrund konisk og lidt asymmetrisk.
Æblets grundfarve er grøngul. Dækfarven er rød.
Dækfarven dækker ca. 50 % af æblet. Æblets dækfarve er jævn med tydelige striber.
Skrællens overflade er glat.
Lenticellernes farve virker hvide/grønne i forhold til grundfarven og hvide i forhold til dækfarven.
Eventuelle ringe rundt om lenticellerne virker lyse i forhold til grundfarven og mørkerøde i forhold til dækfarven.
Stilken er lang og middel tyk, ca. 13 mm lang og ca. 2,4 mm tyk.
Stilkgruben er middeldyb, uden rust.
Bægerhulen er middeldyb, og bægeret er bredt og lukket.
Der er svage ribber omkring bægeret.
Æblets indre
Når æblet er gennemskåret fra blomst til stilk kan man se følgende karakterer:
Bægerrøret er konisk eller skålformet og støvtrådene er placeret lavt i bægeret.
De grønne linjer om kernehuset slutter ved bunden af bægerrøret og er adskilte.
Kernehusets diameter er ca. 20 mm. Kernehuset udgør ca. 0,37 af hele æblets diameter.
Kernerne er brune og middelstore.
Skrællen er middeltyk. Frugtkødet har en gullig farve.
Kødet er middelfast med en middel fin struktur.
Kødet har middel tendens til brunfarvning efter overskæring.
|
)
)
)
)
)
)
)
)
)