Lundbytorps historie og anvendelse
Lundbytorp stammer oprindeligt fra Danmark fra Sjælland fra Lundbytorp i Sydsjælland .
Sorten kendes også under synonymerne Lundbytorpæble.
Lundbytorp er en frøplante af Ildrød Pigeon x Alexander dannet 1913.
Lundbytorp er kendt i Danmark siden 1936. Sorten er eller har været lidt dyrket.
Sorten er sidst anbefalet til dyrkning i Danmark i år 1966.
Æblet bruges som spiseæble/som madæble.
Lundbytorp gror på Pometet. Sorten kan også ses på: Gl. Estrup/Blomstergårdens Pomet.
Træet
Træet har en kraftig, bredkronet vækst.
Udbyttet er stort/middelstort.
Sorten er meget robust mod æbleskurv, meget robust mod æblemeldug og meget robust mod æblekræft.
Lundbytorp blev i perioden 2006-2009 bedømt under usprøjtede forhold. Lundbytorp fik skurvangreb på ganske få blade, skurvangreb på ganske få æbler, ingen æblekræft på grenene, ingen meldugangrebne skud, ingen sodplet/flueplet og ingen skud med røde lus.
Blomsterknopperne sidder overvejende på ældre grene.
Blomsterfarven i ballonstadiet er gulrosa. Selve blomstringen er tidlig/middeltidlig.
Blomsterne er små med blomsterblade, der rører hinanden.
Sorten er diploid og har følgende selv-sterilitetsalleler 7/16b.
Æblets kvalitet og sæson
Æblets sæson er meget sen, det er spisemodent fra januar.
Lundbytorp er høstmoden middeltidligt (sidste halvdel af september).
Æblet har et kun lidt attraktivt ydre.
Kødet er middel saftigt med svag sødme, middel syrlighed og ingen eller svag aroma.
Æblet har middel tendens til stødskader.
Smagen af Lundbytorp vurderes samlet som middel god.
Æblet har en meget lang holdbarhed.
Æblets ydre
Æblet er stort med en længde på 63 mm og en diameter på 80 mm, målt på det bredeste sted.
Formen er fladrund konisk og lidt asymmetrisk.
Æblets grundfarve er grøngul. Dækfarven er rød.
Dækfarven dækker ca. 50 % af æblet. Æblets dækfarve er helt jævn.
Skrællens overflade er glat.
Lenticellerne er store.
Lenticellernes farve virker brune i forhold til grundfarven og brune i forhold til dækfarven.
Eventuelle ringe rundt om lenticellerne virker lyse i forhold til grundfarven
Stilken er lang og middel tyk, ca. 18 mm lang og ca. 2,5 mm tyk.
Stilkgruben er dyb, med meget rust.
Bægerhulen er middeldyb/dyb, og bægeret er middelstort/bredt og åbent.
Der er svage ribber omkring bægeret.
Æblets indre
Når æblet er gennemskåret fra blomst til stilk kan man se følgende karakterer:
Bægerrøret er konisk eller skålformet/tragtformet og støvtrådene er placeret midt/højt i bægeret.
De grønne linjer om kernehuset slutter midt på bægerrøret/slutter øverst på bægerrøret.
Kernehusets diameter er ca. 31 mm. Kernehuset udgør ca. 0,39 af hele æblets diameter.
Kernerne er brune og små.
Skrællen er middeltyk. Frugtkødet har en hvid farve.
Kødet er blødt med en fin struktur.
Kødet har stærk tendens til brunfarvning efter overskæring.
|
)
)
)
)
)
)
)
)
)
)