| Luk | 
Ludvigsens Æbles historie og anvendelse 
Ludvigsens Æble stammer oprindeligt fra Danmark .
Ludvigsens Æble er en frøplante 
 Sorten er eller har været meget lidt eller slet ikke dyrket. 
Ludvigsens Æble gror på Pometet. Sorten kan også ses på: Gl. Estrup. 
Træet 
Udbyttet er middelstort. 
Løvfylden er god. Sorten er meget robust mod æbleskurv, meget robust mod æblemeldug og meget robust mod æblekræft. 
Ludvigsens Æble blev i perioden 2006-2009 bedømt under usprøjtede forhold. Ludvigsens Æble fik skurvangreb på ganske få blade, skurvangreb på ganske få æbler, ingen æblekræft på grenene, ingen meldugangrebne skud, ingen sodplet/flueplet og ingen skud med røde lus. 
Blomsterknopperne sidder overvejende på ældre grene.  
Blomsterfarven i ballonstadiet er gulrosa.  Selve blomstringen er tidlig. 
Blomsterne er middelstore med blomsterblade, der rører hinanden. 
Sorten er diploid og har følgende selv-sterilitetsalleler 10/20. 
Æblets kvalitet og sæson 
Æblets sæson er middeltidlig, det er spisemodent fra september/oktober. 
Ludvigsens Æble er høstmoden tidligt til middeltidligt (første halvdel af september). 
Æblet har et kun lidt attraktivt ydre. 
Kødet er middel saftigt med svag sødme, stærk syrlighed og ingen eller svag aroma.  
Æblet har lille tendens til stødskader. 
Smagen af Ludvigsens Æble vurderes samlet som mindre god. 
Æblets ydre 
Æblet er middelstort med en længde på 60 mm og en diameter på 61 mm, målt på det bredeste sted. 
Formen er rund konisk/konisk og lidt asymmetrisk. 
Æblets grundfarve er grøngul.  Dækfarven er orange. 
Dækfarven dækker ca. 25 % af æblet.  Æblets dækfarve er helt jævn. 
Skrællens overflade er fedtet. 
 
Lenticellernes farve virker hvide/brune i forhold til grundfarven og hvide/brune i forhold til dækfarven. 
Eventuelle ringe rundt om lenticellerne virker grønne i forhold til grundfarven 
Stilken er middel og middel tyk, ca. 11 mm lang og ca. 2,5 mm tyk. 
 
 Stilkgruben er flad, med noget rust. 
Bægerhulen er flad, og bægeret er middelstort og halvåbent. 
Der er svage ribber omkring bægeret. 
Æblets indre 
Når æblet er gennemskåret fra blomst til stilk kan man se følgende karakterer: 
Bægerrøret er tragtformet/konisk eller skålformet og støvtrådene er placeret midt/lavt i bægeret. 
De grønne linjer om kernehuset slutter ved bunden af bægerrøret og er adskilte/slutter ved bunden af bægerrøret, hvor de mødes. 
Kernehuset er hjerteformet/ovalt. Skærer man æblet på tværs vil kernehusets tværsnit være halvåbent/åbent. 
Kernehusets diameter er ca. 27 mm.  Kernehuset udgør ca. 0,43 af hele æblets diameter. 
Kernerne er beige og store. 
Skrællen er tyk.  Frugtkødet har en gullig farve. 
Kødet er fast med en grov struktur. 
Kødet har middel tendens til brunfarvning efter overskæring. 
 |