Barritskov Madæbles historie og anvendelse
Barritskov Madæble stammer oprindeligt fra Danmark fra Region Midtjylland fra Barritskov, Juelsminde .
Sorten kendes også under synonymerne Barritskov æble.
Barritskov Madæble er en frøplante dannet 1890.
Barritskov Madæble er kendt i Danmark siden 1890. Sorten er eller har været meget lidt eller slet ikke dyrket.
Æblet bruges som spiseæble/som madæble.
Barritskov Madæble gror på Pometet. Sorten kan også ses på: Gl Estrup.
Træet
Udbyttet er stort/middelstort.
Sorten er meget robust mod æbleskurv, meget robust mod æblemeldug og meget robust mod æblekræft.
Barritskov Madæble blev i perioden 2006-2009 bedømt under usprøjtede forhold. Barritskov Madæble fik skurvangreb på ganske få blade, ingen skurvangreb på æblerne, ingen æblekræft på grenene, ingen meldugangrebne skud, ingen sodplet/flueplet og ingen skud med røde lus.
Blomsterknopperne sidder overvejende på efterårsskud.
Blomsterfarven i ballonstadiet er lysrosa. Selve blomstringen er middeltidlig/tidlig.
Blomsterne er store med blomsterblade, der er overlappende.
Sorten er diploid og har følgende selv-sterilitetsalleler 4/20.
Æblets kvalitet og sæson
Æblets sæson er middeltidlig, det er spisemodent fra september/oktober.
Barritskov Madæble er høstmoden tidligt til middeltidligt (første halvdel af september).
Æblet har et meget attraktivt ydre.
Kødet er meget saftigt med megen sødme, middel syrlighed og nogen aroma.
Kødet har en dårlig bismag.
Smagen af Barritskov Madæble vurderes samlet som meget god.
Æblet har en lang holdbarhed.
Æblets ydre
Æblet er stort til meget stort med en længde på 76 mm og en diameter på 86 mm, målt på det bredeste sted.
Formen er rund konisk og lidt asymmetrisk.
Æblets grundfarve er grøngul. Dækfarven er rød.
Dækfarven dækker ca. 50 % af æblet. Æblets dækfarve er jævn med svage striber/svag med tydelige striber.
Skrællens overflade er glat.
Der er nogle lenticeller. Lenticellerne er store.
Lenticellernes farve virker grønne i forhold til grundfarven og hvide i forhold til dækfarven.
Stilken er middel og tyk, ca. 10 mm lang og ca. 3,4 mm tyk.
Der er opsvulmet stilk.
Stilkgruben er middeldyb, med noget rust.
Bægerhulen er middeldyb, og bægeret er smalt og lukket/halvåbent.
Der er kraftige ribber omkring bægeret.
Æblets indre
Når æblet er gennemskåret fra blomst til stilk kan man se følgende karakterer:
Bægerrøret er konisk eller skålformet og støvtrådene er placeret lavt/midt i bægeret.
De grønne linjer om kernehuset slutter ved bunden af bægerrøret og er adskilte.
Kernehuset er løgformet. Skærer man æblet på tværs vil kernehusets tværsnit være åbent.
Kernehusets diameter er ca. 29 mm. Kernehuset udgør ca. 0,33 af hele æblets diameter.
Kernerne er brune og middelstore.
Skrællen er middeltyk. Frugtkødet har en gullig farve.
Kødet har middel tendens til brunfarvning efter overskæring.
|
)
)
)
)
)
)
)
)
)
)