![]() |
||||||
|
||||||
Luk |
Sukkeræbles historie og anvendelse
Sukkeræble stammer oprindeligt fra Danmark .
Sukkeræble er en frøplante
Sukkeræble er kendt i Danmark siden 1923. Sorten er eller har været meget lidt eller slet ikke dyrket.
Sorten er sidst anbefalet til dyrkning i Danmark i år 1940.
Æblet bruges til most/cider.
Sukkeræble gror på Pometet. Sorten kan også ses på: Gl. Estrup.
Træet
Sorten er meget robust mod æbleskurv, meget robust mod æblemeldug og meget robust mod æblekræft.
Sukkeræble blev i perioden 2006-2009 bedømt under usprøjtede forhold. Sukkeræble fik skurvangreb på ganske få blade, ingen skurvangreb på æblerne, ingen æblekræft på grenene, ingen meldugangrebne skud, ingen sodplet/flueplet og ingen skud med røde lus.
Blomsterknopperne sidder overvejende på efterårsskud.
Blomsterfarven i ballonstadiet er gulrosa. Selve blomstringen er tidlig.
Blomsterne er små med blomsterblade, der er overlappende.
Sorten er diploid og har følgende selv-sterilitetsalleler 1/36.
Æblets kvalitet og sæson
Æblets sæson er middeltidlig, det er spisemodent fra september/oktober.
Sukkeræble er høstmoden tidligt til middeltidligt (første halvdel af september)/tidligt (sidste halvdel af august).
Æblet har et kun lidt attraktivt ydre.
Kødet er middel saftigt med megen sødme, svag syrlighed og nogen aroma. Smager af melon.
Æblet har lille tendens til stødskader.
Smagen af Sukkeræble vurderes samlet som god.
Æblets ydre
Æblet er lille til middel
Formen er fladrund konisk og lidt asymmetrisk.
Æblets grundfarve er grøngul.
Dækfarven dækker ca. 0 % af æblet.
Skrællens overflade er rusten.
Æblets indre
Når æblet er gennemskåret fra blomst til stilk kan man se følgende karakterer:
Bægerrøret er konisk eller skålformet og støvtrådene er placeret lavt i bægeret.
De grønne linjer om kernehuset slutter midt på bægerrøret.
Kernerne er brune og middelstore.
Skrællen er middeltyk. Frugtkødet har en hvid farve.
Kødet er fast med en fin struktur.
Kødet har svag tendens til brunfarvning efter overskæring.
|