Cox's Pomonas historie og anvendelse
Cox's Pomona stammer oprindeligt fra England fra Colnbrook Lawn, Buckinghampshire .
Cox's Pomona er en fri bestøvning af Alexander x ? dannet 1825.
Cox's Pomona er kendt i Danmark siden 1876. Sorten er eller har været noget dyrket.
Sorten er sidst anbefalet til dyrkning i Danmark i år 1969.
Cox's Pomona er eller har været egnet til dyrkning i erhverv/haver.
Æblet bruges som spiseæble/som madæble.
Cox's Pomona gror på Pometet. Sorten kan også ses på: Blomstergårdens Pomet.
Træet
Udbyttet er middelstort.
Cox's Pomona blev i årene 1997 og 1999 bedømt under usprøjtede forhold i Sydtyskland. Cox's Pomona fik ingen skurv på æblerne, skurvangreb på ca. 25 % blade og meldugangreb på omtrent 25 % af skuddene.
Blomsterknopperne sidder overvejende på efterårsskud.
Blomsterfarven i ballonstadiet er lysrosa. Selve blomstringen er middeltidlig.
Blomsterne er middelstore med blomsterblade, der er overlappende.
Sorten er diploid og har følgende selv-sterilitetsalleler 1/34.
Æblets kvalitet og sæson
Æblets sæson er middeltidlig, det er spisemodent fra september/oktober.
Cox's Pomona er høstmoden middeltidligt (sidste halvdel af september).
Æblet har et middel/kun lidt attraktivt ydre.
Kødet er middel saftigt/meget saftigt med middel/megen sødme, svag/middel syrlighed og ingen eller svag aroma.
Indhold af syre i mosten er 0,60 %.
Indhold af sukker i mosten er 11,4 %.
Æblet har middel tendens til stødskader.
Smagen af Cox's Pomona vurderes samlet som middel god/god.
Æblet har en middel holdbarhed.
Æblets ydre
Æblet er stort med en længde på 63 mm og en diameter på 78 mm, målt på det bredeste sted.
Formen er fladrund konisk og lidt asymmetrisk.
Æblets grundfarve er grøngul. Dækfarven er rød.
Dækfarven dækker ca. 50 % af æblet. Æblets dækfarve er jævn med tydelige striber.
Skrællens overflade er glat.
Lenticellernes farve virker grønne/brune i forhold til grundfarven og hvide/brune i forhold til dækfarven.
Eventuelle ringe rundt om lenticellerne virker lyse i forhold til grundfarven og mørkerøde i forhold til dækfarven.
Stilken er lang og middel tyk, ca. 18 mm lang og ca. 2,4 mm tyk.
Stilkgruben er dyb, med noget rust.
Bægerhulen er dyb, og bægeret er middelstort/bredt og åbent.
Der er kraftige ribber omkring bægeret.
Æblets indre
Når æblet er gennemskåret fra blomst til stilk kan man se følgende karakterer:
Bægerrøret er tragtformet/konisk eller skålformet og støvtrådene er placeret midt i bægeret.
De grønne linjer om kernehuset slutter midt på bægerrøret.
Kernehuset er hjerteformet. Skærer man æblet på tværs vil kernehusets tværsnit være halvåbent.
Kernehusets diameter er ca. 27 mm. Kernehuset udgør ca. 0,34 af hele æblets diameter.
Kernerne er brune og middelstore.
Skrællen er middeltyk. Frugtkødet har en grønlig farve.
Kødet er middelfast med en grov/middel fin struktur.
Kødet har ingen/middel tendens til brunfarvning efter overskæring.
|
)
)
)
)
)
)
)
)
)