Blenheims historie og anvendelse
Blenheim stammer oprindeligt fra England fra Blenheim, Oxfordshire .
Sorten kendes også under synonymerne Beauty of the West, Blemheim Orange, Blenheim Pippin, Blenheims Renett.
Blenheim er en frøplante af Reinette de Hollande x ? dannet 1740.
Blenheim er kendt i Danmark siden 1865. Sorten er eller har været lidt dyrket.
Sorten er sidst anbefalet til dyrkning i Danmark i år 1956.
Blenheim er eller har været egnet til dyrkning i erhverv.
Æblet bruges som spiseæble/som madæble.
Blenheim gror på Pometet. Sorten kan også ses på: Blomstergårdens Pomet.
Træet
Blenheim blev i årene 1997 og 1999 bedømt under usprøjtede forhold i Sydtyskland. Blenheim fik skurvangreb på ganske få æbler, skurvangreb på ca. 25 % blade og meldugangreb på ganske få skud.
Blomsterknopperne sidder overvejende på efterårsskud/ældre grene.
Blomsterfarven i ballonstadiet er mørkrosa. Selve blomstringen er sen.
Blomsterne er store med blomsterblade, der rører hinanden.
Sorten er triploid og har følgende selv-sterilitetsalleler 1/3/10.
Æblets kvalitet og sæson
Æblets sæson er sen, det er spisemodent fra november/december.
Blenheim er høstmoden middel til sent (første halvdel af oktober).
Æblet har et middel attraktivt ydre.
Kødet er middel saftigt med middel sødme, middel syrlighed og ingen eller svag aroma.
Æblet har middel tendens til stødskader.
Smagen af Blenheim vurderes samlet som middel god.
Æblet har en lang holdbarhed.
Æblets ydre
Æblet er stort med en længde på 76 mm og en diameter på 83 mm, målt på det bredeste sted.
Formen er fladrund konisk og lidt asymmetrisk.
Æblets grundfarve er grøngul. Dækfarven er orange.
Dækfarven dækker ca. 25 % af æblet. Æblets dækfarve er helt jævn.
Skrællens overflade er glat.
Lenticellernes farve virker hvide i forhold til grundfarven og hvide i forhold til dækfarven.
Eventuelle ringe rundt om lenticellerne virker grønne i forhold til grundfarven og røde i forhold til dækfarven.
Stilken er meget lang og tyk, ca. 21 mm lang og ca. 3,4 mm tyk.
Der er opsvulmet stilk.
Stilkgruben er middeldyb, med meget rust.
Bægerhulen er middeldyb/dyb, og bægeret er bredt og åbent/lukket/halvåbent.
Der er svage ribber omkring bægeret.
Æblets indre
Når æblet er gennemskåret fra blomst til stilk kan man se følgende karakterer:
Bægerrøret er tragtformet/konisk eller skålformet og støvtrådene er placeret midt/lavt i bægeret.
De grønne linjer om kernehuset slutter midt på bægerrøret/slutter ved bunden af bægerrøret og er adskilte.
Kernehuset er løgformet/hjerteformet. Skærer man æblet på tværs vil kernehusets tværsnit være halvåbent/åbent.
Kernehusets diameter er ca. 26 mm. Kernehuset udgør ca. 0,32 af hele æblets diameter.
Kernerne er mørkebrune og middelstore.
Skrællen er middeltyk. Frugtkødet har en gullig farve.
Kødet er middelfast med en middel fin struktur.
Kødet har stærk tendens til brunfarvning efter overskæring.
|
)
)
)
)
)
)
)
)
)